Sådan gør du
Dahl
Kom hvidløg, chili, ingefær, spidskommen, kardemomme og karry i en foodprocessor, og kør blandingen til en grov pasta. Det kan også knuses i en morter.
Varm en gryde med lidt olie, og steg løg og gulerødder i et par minutter. Tilsæt chilipastaen, og steg i yderligere et minut. Hæld linserne i og steg et øjeblik. Kom vand, flåede tomater og salt i, og lad det simre til linserne er møre. Smag retten til med salt og peber. Hvis retten skal have mere styrke, kan man hakke lidt mere frisk chili oveni hver portion.
Grillet græskar
Vend græskarbådene med olie og salt, og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne og møre. Dryp citronsaft ud over græskarbådene.
Saltede mandler og skovsyre
Vend hele mandler med vand og salt. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter. Rør rundt i dem undervejs, så de ikke branker. Lad mandlerne køle helt af før servering.
Servering
Servér dahlen toppet med bagte både af græskar, saltede mandler og skovsyre.
Ingredienser
Dahl
190 g hvidløg
114 g chili uden kerner
285 g ingefær skrællet
190 g rapsolie
30 g spidskommen stødt
40 g kardemomme stødt
60 g karry
1900 g hakket løg
1900 g gulerødder i tern
1528 g tørrede røde linser
1528 g hakkede tomater
4000 g vand
salt
peber
Grillet græskar
1900 g græskar i både
190 g olie
citronsaft
salt
Saltede mandler og skovsyre
380 g mandler
50 g vand
salt
300 g skovsyre