Tilbage til opskrifter

Citronmåne med birkes og støbt citroncreme

Citronmånen ville vi nødigt undvære. Her er vi milevidt fra denplastikindpakkede og skriggule tankstationsudgave. Vi har tilføjetbirkes inspireret af den britiske citron-birkeskage. Det giver enekstra smagsnuance og et flot snit.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Kagedej

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Du skal kun bruge kornene her. Stangen kan du gemme og f.eks. bruge til at lave vaniljesukker eller koge med frugtkompot.

Pisk smør, revet marcipan og sukker sammen til en jævn og glat masse. Tilsæt et æg ad gangen og sørg for, at ægget er rørt godt ud, inden det næste tilsættes. Tilføj mandelmel, bagepulver, vanilje, fintrevet citronskal og birkes, og vend det forsigtigt rundt.

Kom dejen i en smurt springform på ca. 20 cm i diameter, og bag kagen ved 190° i ca. 25 minutter. Lad kagen blive i springformen og køle helt af, inden du topper den med citroncremen.

Citroncreme

Læg husblassen i blød i koldt vand.

Riv skallen af citroner og lime, og sæt det til side. Pres saften af alle citrusfrugterne i en kasserolle, og kog det op i en gryde sammen med halvdelen af sukkeret. Pisk den anden halvdel af sukkeret med æggene i ca. 5 minutter, til massen er lys og luftig.

Hæld nu den varme citruslage over den luftige æggemasse, mens du pisker. Hæld cremen tilbage i kasserollen, sæt den over lav varme, og rør i cremen, til den begynder at tykne. Tag cremen af varmen. Vrid husblasen for vand, og smelt den i den varme creme under omrøring. Tilsæt smørret i tern, og rør til det er smeltet. Lad nu cremen køle ned til omtrent 30°.

Hæld citroncremen over den afkølede kage, og sæt den i køleskabet, indtil cremen har sat sig helt – det tager et par timer. Tag siderne forsigtigt af springformen, og server.

Ingredienser

Kagedej

½ vaniljestang
150 g blødt smør
70 g revet marcipan
150 g sukker
5 æg
140 g mandelmel
8 g glutenfri bagepulver
skal af 2 usprøjtede citroner
20 g blå birkes

Citroncreme

2 blade husblas
skal og sagt af 2 usprøjtede citroner
skal og sagt af 1 usprøjtet lime
150 g sukker
2 æg
100 g smør

Find opskriften i Meyers Glutenfri Bageskole

Find bogen her

Bagekurser hos Meyers

Lær at mestre forskellige bageteknikker og bag aromatiske og saftige brød og kager på et af vores kurser. Du kan lære at takle alt fra smørbagte croissanter til den om populære surdej - og alt derimellem.

Tag på bagekursus hos Meyers

Bagekursus med surdej hos Meyers
Lær at bage med surdej på bagekursus hos Meyers
Bagekursus med surdej hos Meyers
Glutenfri bagekursus hos Meyers
Kursus om croissanter og wienerbrød hos Meyers
Lær at bage kanelsnurre på bagekursus hos Meyers

Bagekurser i Meyers

Bagekursus, bageskole, kært barn har mange navne. Kom med i køkkenet og lær at bage, når vi går sammen om meltyper, ælteteknikker, dejtyper, hævetider, bagemetoder og ikke mindst surdej. På kurserne lærer du blandt andet om hvordan man laver surdej til rugbrød, og du lærer bestemt også hvordan du bager de flotteste brød i byen.

Vores Bagekursus vol. 1 er for dig, der er begynder. Hvis du er let øvet og har mod på at prøve kræfter med et 100% surdejsbrød, så er Bagekursus vol. 2 noget for dig. Er du øvet så er Bagekursus vol. 3 vores hidtil mest nørdede bagekursus. Hvis du vil prøve kræfter med det glutenfrie univers, så har vi et Glutenfrit Bagekursus. Er du vild med smørfyldte deje, så er vores Bagekursus om Croissanter og Wienerdeje for dig. Vores bagekurser afholdes i Meyers Madhus i København. 

Bagning og meltyper