Meyers bagekursus: Croissanter og wienerdeje
1.445,-
pr. person
Lær at bage croissanter, pain au chocolat, æblecroissant, tebirkes, spandauer, frøsnappere og kanelsnegle til perfektion. På dette syndige kursus, hvor vi ikke sparer på hverken smørret, chokoladen eller marcipanen, får du hemmelighederne bag to alsidige dejtyper: Croissantdejen og wienerdejen og vi laver en række variationer ud fra disse.
Hvad lærer du?
Du skal lave en wienerdej og en croissantdej fra bunden efter de metoder, vi bruger i Meyers Bageri. Du lærer æltning, indrulning af smør, folde- og bageteknikker for begge deje.
Du lærer at lave klassiske, luftige smørbagte croissanter og pain au chocolat. Med wienerdejen laver vi tebirkes, smukt drejede frøsnappere, kanelsnegle og spandauere. Du lærer forskellige remoncer samt kagecreme med vanilje at kende og at variere dem med ingredienser som sæsonens skønneste frugter mm.
Du får tips om opbevaring og indfrysning, så du altid kan have croissanter og tebirkes klar til bagning, og vi ser på, hvad resterne fra det søde bagværk kan bruges til.
Vi afbager ikke de croissanter og wienerbrød, der laves under kurset, da vi hellere vil fokusere på at få rullet alle lag. Du får derimod rå croissanter og wienerbrød med hjem, som du kan bage når det passer dig.
Hvad får du?
- Smagsprøver på bagværket i løbet af kurset
- Kaffe, te, øl og Meyers æblemost dagen igennem
- Let anretning med charcuteri, en let salat og alt det gode bagværk naturligvis
- Meyers forklæde og opskrifter på dagens bagværk med hjem
- Alle ubagte croissanter og alt ubagt wienerbrød, som kan fryses og bages derhjemme
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære de lækre ting, I får med hjem – det kan være alt fra jeres bagværk til andre småting, I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset inddeles I i mindre hold, så I sammen kan komme i mål med bagværket. Vi sørger naturligvis for, at I kommer på samme hold, hvis I deltager sammen med andre.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kursus, denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
På vores bagekurser får I en masse lækkert bagværk med hjem efter kurset, derfor er det en god ide at tage et ekstra net eller en taske med. Vi har papirsposer til rådighed.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.