Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Aftensmad
Dansk mad
Vintermad
En skøn opskrift på en uhyre nem og moderne skank med brunkål. Det er billig, velsmagende nordisk vintermad, som smager dejligt med en god, stærk sennep, en sidetallerken med rugbrød og koldt øl i glasset. Skanken er også velegnet til festlige lejligheder.

Mexicansk mad
Aftensmad
Her får du opskriften på en smagfuld chili con carne. I Danmark er vi slemme til at hælde en dåse bønner i en portion kødsovs på fars og spise pasta til, som vi plejer. Det er dog lige så let og væsentlig mere originalt at lave chili con carne med skært kød, spidskommen og eventuelt et stykke mørk chokolade og så ellers spise den som bønneret uden pasta og med salsa og evt. tortillas til.

Aftensmad
Mellemøstlig mad
En tagine er egentlig en særlig type nordafrikansk lerfad, som bruges til at lave de krydrede simreretter, der er karakteristiske for især det marokkanske køkken. Ofte med kanel, smør, kikærter og tørrede frugter, som nogle af de markante elementer. 'Tagine' kan dog også henvise til selve retten, som sagtens kan laves uden en autoriseret ler-tagine.

Aftensmad
Svinekæbernes milde fedme får følge af kraft og bitterhed fra øllet og den mørke bouillon. Og for at braiserebilledet ikke bliver for tungt, får retten en aromatisk indsprøjtning fra frisk salvie, kapers, citron og serveres med stegte persillerødder. Det gør en stor forskel, at det grønne drys først tilsættes til allersidst i stedet for at blive kogt med fra starten. Hvis det er længe siden, du har spist svinekæber, skal du prøve dem her.

Aftensmad
Dansk mad
En smagsfuld dyrebov som du kan servere for gæster. Dyreboven braiseres i øl, æbleeddike og æblemost sammen med timiankviste, som giver den en skøn samg.

Aftensmad
Braiseret spidsbryst af frilandsokse med bagte løg og svampe i intens skysauce, smagt til med både kirsebæreddike og reduceret kirsebærsaft for at bidrage med intensitet og frugtighed. En skøn ret som smager himmelsk sammen med kogte kartofler vendt med smør og urter eller en rodfrugtmos.

Aftensmad
Bøf stroganoff er en skøn simreret til de kolde efterårs- og vintermåneder. Retten består af møre stykker oksekød i en velsmagende, cremet flødesauce med tomat, paprika og svampe. Bøf stroganoff serveres typisk med kartoffelmos, og her skal der ikke spares på smørret.

Dansk mad
Vintermad
Aftensmad
Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Fransk mad
Aftensmad
Vintermad
Der er noget særligt ved at sætte tænderne i et stykke hanekylling, som har fået farve fra rødvinen og en smag af både frugt og garvesyre. Champignoner, perleløg og lufttørret fransk svinebryst eller en god dansk bacon skal der selvfølgelig også i braiseregryden, når der er hanekylling i rødvin på menuen. Og når den færdige ret drysses med sprødt kyllingeskind, er det som at sidde på en fortovscafé i Paris.

Dansk mad
Vintermad
At hente nogle gode svinekæber hos slagteren er en fantastisk start på en intens simreret som den her med en kompot af øl, mandler, rosenkål og saltet citron. I opskriften på braiserede svinekæber får du også tips til at afparere kødet, hvis din slagter ikke har gjort arbejdet for dig.

Aftensmad
Efterårsmad
Vintermad
Asiatisk mad
Butter Chicken blev skabt i Delhi I Indien i 1950’erne og har siden gået sin sejrsgang på hele planeten. Typisk er der tale om kylling marineret natten over i yoghurt og tilberedt i en mild rød karrysovs med smør. Retten er godt krydret og gør sig godt sammen med ris og bløde naanbrød.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.