Indisk butter chicken

Butter Chicken blev skabt i Delhi I Indien i 1950’erne og har siden gået sin sejrsgang på hele planeten. Typisk er der tale om kylling marineret natten over i yoghurt og tilberedt i en mild rød karrysovs med smør. Retten er godt krydret og gør sig godt sammen med ris og bløde naanbrød.

Indisk butter chicken

Sådan gør du

Dagen før

Pil hvidløgene. Skræl ingefæren, og skær den i mindre stykker. Kom begge dele i en blender sammen med yoghurt, salt, chilipulver, citronsaft, garam masala og gurkemeje, og kør til en ensartet marinade. Skyl korianderen, hak den fint, og rør den i marinaden. Vend kyllingen i marinaden, dæk den til, og sæt den i køleskabet natten over.

På dagen

Tag kyllingen op af marinaden, og skrab den godt af med en ske – men gem al marinaden. Brun kyllingen på begge sider på en varm pande med olie eller ghee.

Lav nu sovsen. Pil løg og hvidløg, og hak løgene groft. Skræl ingefæren, og skær den i mindre stykker. Skær også chilien i mindre stykker. Kom de to slags løg, ingefæren og chilien i en blender sammen med bukkehorn, chilipulver, gurkemeje, sukker, garam masala og spidskommen.

Kom også lidt af bouillonen ned i blenderen, så glider den nemmere – men pas på ikke at komme for meget i, så massen bliver vandet. Blend til en ensartet masse.

Smelt smørret i en bredbundet gryde, og rist løgmassen grundigt. Tilsæt hakkede tomater, fjerkræbouillon og citronsaft sammen med resterne af yoghurtmarinaden fra kyllingen, og kog godt igennem. Kom kyllingestykkerne ned i sovsen, og kog retten ved svag varme i 40-50 minutter under låg.

Kog risene efter anvisningen på posen.

Rist cashewnødderne gyldne i olie. Gem lidt over halvdelen til topping, og hak resten fint.

Skyl korianderen, og hak den groft. Skyl også tomaterne, og halver dem.

Ved servering

Kog sovsen igennem med cremefraiche eller fløde og cashewnødder. Smag til med salt og peber, og juster med citronsaft.

Server med masser af hakket koriander, de hele cashewnødder, halve tomater og basmatiris.

Meyers Simremad

En særlig måde at lave mad på, der knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, og hygger med familie og venner, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid.

Meyers Simremad er en grundbog, der lærer dig alt om, hvordan du får det bedste ud af en simreret. Du får masser af opskrifter og de basale teknikker, der er nøglen til succes i simregryden. De 90 opskrifter er bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch og tagine.


Relaterede opskrifter

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.