Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Morgenmad
Glutenfri
Chokoladesmørepålæg lavet af ristede nødder og mandler, mælkechokolade og mørk chokolade. Det er fabelagtigt på både ristet og uristet hvedebrød, men kan også sagtens spises med en ske. Smørepålægget kræver, at du har en foodprocessor. Du kan enten køre nødder og mandler til en mellemfin 'pasta', eller i lidt kortere tid således der er større stykker tilbage for at få chokoladepålæg med mere bid og struktur. Ønsker du en helt fin creme, kan du sigte den, før den fyldes på glas.

Morgenmad
Fransk mad
De franske 'chokoladebrød' kan fryses rå og tages op, efterhånden som du ønsker at bage dem. Sæt de frosne pain au chocolat'er i køleskabet, aftenen før de skal bages, og lad dem tø op og samtidig hæve stille og roligt natten over. Næste morgen tages de ud på køkkenbordet hvor de skal stå 1 time og få stuetemperatur, inden de bages som normalt. Ubagte pain au chocolat'er kan holde sig i fryseren i maksimum 1 måned.

Morgenmad
Glutenfri
Laktosefri
Vegansk
Surdejen giver en behagelig syrlighed til denne enkle bolle. Surdejen er smagsgiver og ikke et obligatorisk hævemiddel, men du kan sagtens bage bollerne uden surdej. Skift bare surdejen ud med den samme mængde vand.

Morgenmad
Dessert
Glutenfri
Dansk mad
Boghveden er med sin milde nøddeagtige smag rigtig god i pande- kager. Opskriften her er en ekstra simpel madpandekage, som du kan spise med det fyld, du har lyst til. I tippet viser vi, hvordan du kan strække dette udgangspunkt til en luftig blinis eller en dessert- pandekage.

Morgenmad
Dansk mad
Glutenfri
En mild grød som denne er en god og tryg base til at introducere forskellige frugter og grøntsager, som man kan spise som drys på grøden. Der er ikke de tørrede eller friske frugter, nødder eller fintsnittede/revne grøntsager, man ikke kan spise oven på grød.

Morgenmad
Laktosefri
Fortvivl ikke, hvis den sidste ende af dit rugbrød er blevet lidt tør – betragt det som en enestående mulighed for at fremstille hjemmelavet ymerdrys med fantastiske smagsnuancer af syrligt, sødt, bittert og salt.

Morgenmad
Denne opskrift på velsmagende og særdeles mættende morgengrød, har næsten fået klassiker-status i Meyers Madhus. Vi serverer den gerne for vores gæster, når vi holder morgenmøder, men det sker faktisk også ret ofte, at vi selv starter dagen med en portion af den kolde morgengrød.

Morgenmad
Dansk mad
Vintermad
Denne opskrift stammer fra vores Restaurant Agern i New York, hvor øllebrød er blevet en populær del af menuen. Her har den islandske kok Gunnar Gíslason fortolket øllebrød som en hybrid mellem de danske og islandske traditioner. På ægte dansk manér har rugbrødet trukket i mørk øl natten over og tilføres et stykke af Island i form af en luftig skyrmousse, som løfter den gamle bonderet til helt nye højder. Skyrmoussen toppes på øllebrøden ved hjælp af en sifon, som er en flødeskumssprøjte, der giver en fantastisk luftig flødeskumskonsistens.

Morgenmad
Laktosefri
Vegansk
Purpurhvede er en hvedesort med en stor aroma og fremragende bageegenskaber. Kliddet har et højt indhold af det rød-lilla farvestof anthocyanin, som giver fuldkornsmelet, og dermed også det færdige brød, et lilla skær. Anthocyanin findes også i fx rødkål og brombær, og det anses for at virke som antioxidant. Valnødder og tørrede tranebær giver både ekstra smag, knas og konsistens i brødet, og tranebærsaften giver farven et yderligere løft.

Morgenmad
Frokost
Glutenfri
Dansk mad
Omeletten er altid en sikker vinder, for det er både nemt og særdeles velsmagende mad. Og så kan den varieres og tilsmages præcis, som du bedst kan lide det og er god både til brunchen og frokostbordet.

Morgenmad
Denne saft smager bedst når den serveres helt kold med isterninger og et par havtornbær. Du kan sagtens lave en stor portion – saften holder sig fint i køleskabet.

Morgenmad
Denne juice er en rigtigt god start på dagen eller en opkvikker, når du har brug for det. Den er simpel at lave, og kræver kun, at du har en juicepresser.

Morgenmad
Knasende topping til din morgenmad, når den skal være ekstra deluxe. Granolaen vendes med en skøn rosensirup, som laves af hybenroser eller haveroser. Det giver granoen en himmelsk smag. Opbevar den i en lufttæt beholder, og hav dejlig morgenmad klar – selv på travle hverdagsmorgener.

Morgenmad
Glutenfri
Laktosefri
Der er ikke gluten i havre, men der kan være glutenrester fra andre kornarter i en pakke havremel eller havregryn. Så hvis du skal bage til en person med glutenintolerance (cøliaki), er det vigtigt, at du køber det der hedder glutenfrit havremel eller havregryn. Her får du en guide til, hvordan du laver en glutenfri surdej, opfrisker den inden du skal bage og opbevarer den korrekt..

Morgenmad
Laktosefri
Vegansk
Hver eneste morgen spises der rundstykker i stor stil i Danmark, men for at sige det ligeud, er de færreste så gode som disse. Rundstykkerne her er lavet med en fordej, som består af både hvedemel og durummel. Det giver dem en dejlig smag og en lidt tættere krumme end du er vant til fra vores andet bagværk.

Morgenmad
En hjemmelavet hindbærmarmelade der med garanti smager bedre, end den du kan købe dig til. Smør den på nybagt brød, top den på din yoghurten eller brug den som fyld i vores gammeldags fastelavnsboller.

Morgenmad
De lækre, luftige boller med den flotte, blanke overflade er perfekte til fødselsdagsfesten, til eftermiddagsteen, eller på en kold efterårsdag sammen med en kop varm chokolade. Du kan også bruge tebollerne som top og bund i din burger.

Morgenmad
Fransk mad
Der er ganske enkelt stil over at kunne lave sine egne, smørbagte croissanter, men det kan være en kunst at nå frem til et luftigt resultat med de helt rigtig lag. Vi guider dig igennem, hvordan du laver vidunderlige croissanter, som imponerer. Husk at sæt tiden af til det, da det kræver mange foldninger og hævning over flere omgange. Men det er uden tvivl arbejdet værd!

Morgenmad
Glutenfri
Laktosefri
En skøn opskrift på en helt klassisk brombærsyltetøj. Tilsæt citronverbena, citronmelisse eller mynte, når du tager gryden af, for at give den ekstra smag. Skal dit syltetøj bruges til dessert, kan du smage den til med eau-de-vie, gin eller en god rom.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.