Hjemmelavet mysli

Knasende topping til din morgenmad, når den skal være ekstra deluxe. Granolaen vendes med en skøn rosensirup, som laves af hybenroser eller haveroser. Det giver granoen en himmelsk smag. Opbevar den i en lufttæt beholder, og hav dejlig morgenmad klar – selv på travle hverdagsmorgener.

Hjemmelavet mysli

Sådan gør du

Kom havregryn, solsikkekerner, mandler og hasselnødder i en bradepande beklædt med bagepapir. Smelt smør og honning i en gryde, og hæld dette hen over. Vend grundigt rundt med en træske, og kom herefter bradepanden i ovnen, og bag myslien 160º i 10-15 minutter, indtil den er gyldenristet og dufter af dejligt af varme nødder. Rør rundt et par gange undervejs, mens myslien bager, så den bliver jævnt bagt. Skær figner og æbleringe i mindre stykker, mens myslien er i ovnen. Tag bradepanden ud, og bland rosiner, tørrede æbler og figner i myslien, mens den er varm. Lad granolaen køle af, og opbevar den derefter i et patentglas eller en lufttæt kagedåse. Server granolaen med yoghurt og rosensirup som luksusmorgenmad, som snack eller som en lille hverdagsdessert.

Rosensirup

Kom sukker, cidereddike og vand i en gryde, og bring i kog. Når sukkerlagen koger, så tilsæt de plukkede rosenblade, og tag gryden af varmen. Hæld den varme sirup i et rent patentglas og lad siruppen trækker i 12 timer inden brug.

Vi sigter som regel ikke rosenbladene fra, da de ser smukke ud i siruppen, men gør det, hvis du synes - da har allerede afgivet deres fine parfume.

Siruppen kan holde sig i 3-4 måneder i køleskabet. Brug den på yoghurt, tykmælk, i pandekager, over lagkager, til fløderand, vaniljeis eller som marinade i en frugtsalat.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Asiatisk mad

Det her overlegne alternativ til hvidløgsbrød fås som en snack på gaden i Sydkorea, og består af en luftig briochelignende bolle fyldt med friskostcreme, der pensles med hvidløgssmør. Den kondensere mælk giver bollerne en let sødme.

Morgenmad

Du får her en nem og brugervenlig opskrift på lækre surdejsboller, lavet af vores mesterbager Jonas Astrup. Surdejen giver bollerne en saftig og sej krumme og en duftende sprød skorpe.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.