Rukiye Benlis Tyrkiske Køkken
Tyrkiske mezze og andre delights
Tyrkisk mad er en farverig og smagfuld kulmination af århundreders samspil mellem Kaukasus, Centralasien, Middelhavet og Balkan. Køkkenet hylder det enkle og naturlige, hvor friske råvarer og krydderier spiller hovedrollen. Mange kender måske først og fremmest det tyrkiske køkken for kebab og falafler, men i virkeligheden byder det på langt mere.
Et centralt element i tyrkisk madkultur er mezze – små, delikate retter, der deles ved bordet. Mezze inkluderer klassikere som haydari, en cremet yoghurt-feta dip, acuka, en stærk og krydret peberfrugtsdip, og ezme, en frisk tomatsalat, serveret sammen med friskbagt börek, som betyder ”fyldt dej” eller ”fyldt bagværk”, og som betragtes som en vigtig del af den tyrkiske kulinariske arv.
Tyrkisk mad byder også på enkle hovedretter som köfte, krydrede frikadeller, bulgurpilav med kikærter og ezogelin Çorbası, en rødlinsesuppe, der bærer på en smuk historie om længsel og hjemland.
Måltidet afsluttes ofte med tahin-småkager, og en forfriskende sherbet-drik. En kop stærk, aromatisk tyrkisk kaffe fuldender måltidet og afslører den rige kulturhistorie bag det tyrkiske køkken.
Alle disse retter og flere til, kan du opleve på kurset ”Rukiyes Tyrkiske Køkken”, når skribent og kogebogsforfatter Rukiye Benli, med sine tyrkiske rødder, deler sin store passion for den mellemøstlige madkultur og går i dybden med det tyrkiske køkkens mangfoldighed og madtraditioner.
Læs mere her