Tilbage

Tips til børnenes nytårsfest

2020 går snart på hæld, og det nye år skal indledes med højt humør og glade stunder - det gælder både for de voksne og de små i familien. Men hvordan forbereder man en sjov, mindeværdig og ikke mindst velsmagende nytårsaften for børnene? Det har vi samlet en række gode råd og tips til her.

1. TIP: LAD BØRNENE STÅ FOR OPPYNTNINGEN

Bordbomber, glitter, serpentiner, truthorn og festlige hatte. Oppyntningen er en alletiders aktivitet at lade børnene hjælpe til med inden den store aften. De kan fx gå at hygge sig med det imens de voksne står i køkkenet og forbereder middagen. Hvis du ikke er vild med idéen om at lade dem pynte hele huset, så lad dem give helt fri leg med pynten på børnebordet. 

 

2. TIP: LAV VELKOMSTSNACKS MED BØRNENE

Velkomstsnacksne kan børnene sagtens give en hånd med. Hvis de fx er vilde med knækbrød, kan I lave hjemmelavet knækbrød sammen, hvor børnene står for at røre, ælte og rulle. De kan også få ansvaret for at anrette grøntsagsstænger eller at fylde små hjemmelavet pizzasnegle med deres yndlingsfyld. Her er opskrifterne:

  • Meyers Nytårsmenu børneburger

    2-retters børnemenu til årets sidste aften

    NYTÅR VED BØRNEBORDET

    Levering til hele landet

    De yngste i selskabet skal ikke snydes for en velsmagende middag på årets sidste aften. Vores kokke har derfor tilberedt en særlig menu i børnehøjde, hvor ungerne kan glæde sig til en burger med blød briochebolle og oksebøf fra Kildegaarden, hertil ovnbagte fritter, tomatketchup og sennepsmayonnaise.

    Det hele er tilberedt, ligesom menuen til de voksne, så I blot skal varme og anrette jeres nytårsmenu for både små og store.

    LÆS MERE

3. TIP: KØB IND SÅ BØRNENE KAN LAVE DERES EGNE VELKOMSTDRINKS

Startskuddet på nytårsaften lyder for alvor kl 18, når dronningens nytårstale indtager landets tv-skærme. Her skal der helst stå festlige drinks klar på bordet, som gæsterne kan nyde under dette nærmest rituelle tidspunkt på aftenen. Det er oplagt at forberede nogle børnevenlige versioner af velkomstdrinksne sammen med børnene. En drink med appelsinjuice eller saftevand, som er pyntet med sukkerkant, et farverigt sugerør og måske en lille festlig paraply vil med garanti skabe feststemning blandt de små.

SÅDAN LAVER BØRNENE NEMME VELKOMSTSDRINKS:

1. Tag først børnene med på indkøb og lad dem bestemme den juice, saftevand, sodavand eller anden drik, de vil have i deres drink.

2. Find to flade skåle frem og hæld i vand i den ene og sukker i den anden

3. Dyp glassets kant 1 cm ned i først vandet og dernæst sukkeret

4. Hæld den valgte juice, saftevand eller lignende i glasset

5. Pynt med sugerør, bær, små paraplyer eller hvad du har ved hånden - og så er der serveret.

HVIS DU HELLERE SELV VIL LAVE BØRNEMENUEN...

… så har vi her samlet nogle af vores bedste opskrifter på børnevenlige forretter, hovedretter og desserter, som er perfekte at sætte på børnebordet på årets sidste aften: 

4. TIP: FORBERED EN NYTÅRSQUIZ

Uanset om quiz-temaet er 'film', 'musik' eller 'året der gik', så kan I som voksne gøre børnenes nytårsaften ekstra sjov ved at forberede en quiz, hvor nogle af spørgsmålene er målrettet dem. Hvis børnene er lidt ældre, kan I også spørge om de vil forberede en quiz til jer. Sæt eventuelt en fed præmie på højkant så som biografbilletter, god chokolade eller en festlig nytårshat.