Tilbage til opskrifter

Falafel på grillet brød

Lav et dejligt, nemt måltid med Meyers Økologisk Plantefars. Her serveret som falafler på grillet brød, med svampe-tapanede, rosenkål og syrlige danske æbler.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Svampe-tapenade

Rens svampene grundigt for jord, hak dem groft og steg dem gyldne i vindruekerneolien. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det hele til en ensartet masse.

Grillet rosenkål

Rist hasselnødder i ovnen ved 165° i ca. 10 minutter. Vask rosenkålene og nip de yderste blade og bunden af. Halver rosenkålene og steg dem gyldne på en pande med vindruekerneolie. Tilsæt æbleeddike, honning og salt. Vask persillen grundigt og hak den fint.

Servering

Tilbered plantefarsen som beskrevet på forsiden af emballagen.

Rist brødet gyldent og skær æblerne i tynde både. Anret svampetapenaden ovenpå, herefter falafel, rosenkål, æblebåde og hasselnødder.

Ingredienser

Svampe-tapenade

200 g svampe efter årstiden, f.eks. champignon, kantareller, Karl Johan
1 spsk vindruekerneolie
1 løg
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 tsk citronskal
1 tsk tørret timian

Grillet rosenkål

500 g rosenkål
1 spsk vindruekerneolie
100 g hasselnødder
1 spsk æbleeddike
1 tsk akaciehonning
1 bundt bredbladet persille
1 tsk salt

Desuden

400 g Meyers Plantefars med svampe og timian
4 skiver daggammelt brød (gerne surdejsbrød)
2 æbler
grofthakkede hasselnødder