Tilbage til opskrifter

Ølandssnegle med tomat og ost

De supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Se opskrift på ølandshvedebrød, og brug dejen derfra.

Skær tomaterne i mindre stykker, og hak hvidløg og rosmarinnåle. Kom det hele i en foodprocessor eller en blender, og blend det hele hurtigt sammen til en grov sauce

Læg dejen på et melet bord, og tryk den ud til et rektangel på ca. 40 x 20 cm. smør tomatsauce på dejen, men efterlad 1 cm ren kant øverst oppe. Tag lidt af comtéosten fra til at drysse sneglene med senere, og fordel resten over tomatsaucen. Rul dejen sammen som en roulade, så dejen uden tomatsauce kommer til at ligge yderst. skær dejpølsen i 2-3 cm brede snegle, og fold dejsnippen uden tomatsauce ind under sneglene, så du undgår at sneglene går op under bagningen. sæt sneglene i papirforme eller i smurte bageringe, og drys resten af osten og lidt frisk rosmarin på toppen. Lad sneglene hæve 6-10 timer (evt. natten over) i køleskabet.

tag sneglene ud af køleskabet ca. 1 time før du skal bage dem, så de kan få stuetemperatur. sæt dem på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter. Når sneglene er afkølet, løftes de ud af formene – og så er de lige til at spise!

Tip

Ølandshvedesneglene kan fryses i både bagt og ubagt tilstand.

Ingredienser

1 portion ølandshvededej
5 tomater
4 fed hvidløg
2 frisk rosmarin
200 g revet comteost

Desuden

15 papirsforme eller bageringe (8 cm i diameter)
Ekstra rosmarin til at drysse med

Find opskriften i Meyers Bageskole

Find bogen her