Dét er der råd for på årets Food Festival, når Tangkrogen for 10. gang lægger græsplæne til Danmarks største madfestival fra 1.-3. september. I år byder festivalen nemlig på en række workshops og events med masser af tips og tricks til at lave velsmagende mad med grøntsager og bælgfrugter derhjemme – og alle events er gratis, når entréen til Food Festival er betalt.
Guide til Food Festival: Fem events med tips til grøn mad derhjemme
Mange vil gerne lære at lave grøn mad derhjemme – men hvordan sikrer man mæthed i det grønne køkken? Får squash til at smage af noget? Og lærer børnene at elske grøntsager?
-
Sådan skaber du velsmag i det grønne køkken med umami
Lørdag 2. september 12.00-13.00 og 13.30-14.30 i Fælleskøkkenet
Et godt måltid har oftest en rygrad af umami – den 5. grundsmag, som især findes i kød, fjerkræ, fisk og skaldyr – og hvis man gerne vil spise mere grønt, så må man finde genveje til umami i planteriget. På masterclassen vil Bo Frederiksen - faglig chef i Meyers Madhus - give sine bedste tips og tricks til at fremelske grøn umami i sit eget køkken og vil desuden byde på masser af grønne smagsprøver med fuld smæk på smagen.
-
Pimp din rugbrødsmad med danske bælgfrugter og grønt
Lørdag 2. september 12.00-13.00 og søndag 3. september 15.45-16.45 i Madværkstedet
Savner du inspiration til at gøre den velkendte frokost eller aftensmad spændende? Så kig forbi Pure Dansks bælgfrugtskole, og få input til at lave velsmagende smørrebrød med danske bælgfrugter og sæsonens grønt. Søstrene Astrid og Malene står klar til at lære gæsterne alt om danske bønner, ærter og linser, og hvordan bælgfrugterne kan skabe velsmag i klassiske spreads og pålæg med et twist.
-
Lav din egen linseburger med Karolines Køkken
Fredag 1. september 13.00-19.00, lørdag 2. september 10.00-19.00 og søndag 3. september 10.00-17.00 i Kål og ko
Med ambitionen om, at tid i køkkenet giver mere nærvær og velvære inviterer Arla Karolines Køkken til madlavningsworkshops hele weekenden på Food Festival. Her kan gæsterne lære om grøntsager, bælgfrugter og mejeri, lave deres helt egen linseburger og få tips til nem hverdagsmad med masser af grønt og god smag.
-
Grøn mad med sæsonens råvarer med Trine Krebs og co.
Lørdag 2. september hele dagen i Madværkstedet
I Det Grønne Køkken kan du smage, spørge og få inspiration til at bruge sæsonens frugt, grønt, urter, bær og svampe hjemme i dit køkken. Mød Trine Krebs, landmand og grøntsags-entusiast, der har inviteret en lang række avlere, kokke og passionerede madfolk, til at gøre gæsterne klogere på råvarer, give køkkenfifs og servere en masse smagsprøver.
-
Lær at lave grønne hverdagsretter med danske bælgfrugter og mejeri
Fredag 1. september 18.00-19.00 i Madværkstedet
Pure Dansk står klar til at lære dig alt om danske bælgfrugter og på denne workshop kan gæsterne lære at lave – og smage på – lækre hverdagsretter sammensat med sæsonens grønt, mejeri og danske bønner, ærter og linser