Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Vejrudsigten lover solskin og op mod 18 grader, når Filmtaget åbner for sæsonen på fredag 1. maj med gode sager i glasset, hotdogs og formidabel udsigt over Københavns tage. Midt i hjertet af kongens København – højt hævet over trafikken fra Gothersgade – inviterer vi til en åbningsdag med god stemning, kolde glas, DJ og mad, der smager af forår og fællesskab.



Menuen på Filmtaget er skabt til at blive delt under åben himmel – fra små salte snacks og sprøde pommes frites til stracciatella med semibagte cherrytomater, hummus af danske Ingrid-ærter, konserves fra FANGST og grillede toasts.
I år kan du også gå ombord i isbaren, der lokker med ikoniske klassikere fra Hansen is eller blød softice med et udvalg af hjemmelavede toppings.
På den 1700 m² store tagterrasse kan gæster samtidig opleve film i Cinematekets ‘Himmelbio’, aktiviteter for børn og en sjælden pause midt i byen med 360 graders udsigt over Kongens Have og Indre København.
Alle er velkomne. Vi glæder os til at se jer.
Filmtaget, Cinemateket
Gothersgade 55, København K
Åbning på fredag 1. maj kl. 16


Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.