Flere grøntsager på tallerkenen: Nu kan professionelle køkkener i hele landet få gratis hjælp fra Meyers Madhus

Offentlige køkkener i Danmark kan nu få gratis rådgivning fra Meyers Madhus om grønnere måltider. Forløbene giver konkrete værktøjer til en hverdag, hvor både smag, drift og budget skal hænge sammen.

Hvordan får man flere grøntsager ind i maden når tiden er knap, og maden også skal blive spist? Det er en udfordring, mange køkkener i daginstitutioner, skoler, plejehjem og kantiner står med i hverdagen. Mange vil gerne lave mere grøn mad men oplever, at det kan være svært at få til at fungere i praksis.

Nu kan køkkener i Danmark få hjælp til at tage næste skridt i deres egen hverdag.

I 2026 og 2027 tilbyder Meyers Madhus et gratis online udviklingsforløb til offentlige køkkener, der gerne vil arbejde mere med grønnere måltider i praksis.

Forløbet kombinerer online rådgivning, kurser og praktisk inspiration, så køkkenerne kan få flere grøntsager, bælgfrugter og økologi ind i hverdagen uden at gå på kompromis med drift eller budget.

Kunsten at skabe grøn velsmag

Meyers Madhus har i mange år arbejdet tæt med offentlige køkkener og har erfaring med at omsætte grønne ambitioner til løsninger og konkrete greb, der fungerer i en travl hverdag.

Deltagerne får blandt andet hjælp til at:

  • Få flere grøntsager og bælgfrugter ind i retterne
  • Arbejde med sæsonens råvarer
  • God og stabil køkkendrift – også i en travl hverdag.

Ifølge Meyers Madhus er der et stort potentiale i de offentlige måltider:

Når vi ændrer på indkøbene og måden, vi bruger råvarerne på, kan vi rykke rigtig meget uden at gøre hverdagen sværere. Tværtimod,” lyder det fra Asger Christensen, gastronomisk rådgiver i Meyers.

Forløbene kan tilpasses både enkelte køkkener og hele kommuner.

Rådgivningsforløbet kan omfatte

  • Inspiration til bedre grøntsags baserede måltider.
  • Brug af bælgfrugter i måltiderne.
  • Skabe balance mellem velsmag, bæredygtighed og økonomi.
  • Øge økologiandel Styrke samarbejde mellem køkkenpersonale, pædagoger og ledelse om måltiderne.

Vores gastronomiske rådgivere har stor erfaring med rådgivning i offentlige køkkener og er specialiserede i måltider til den enkelte institution som fx kantiner, skoler, plejehjem og daginstitutioner. I samarbejde med jer fastsættes mål for forløbet. Ud fra jeres behov og potentialer lægger vi sammen en udviklingsplan for jeres køkken.

Hvem kan deltage?

Rådgivningsforløbene tager udgangspunkt i det enkelte køkken og dets medarbejdere, men kan også involvere ledelsen samt andet relevant personale, så mad og måltider bliver et fælles fokusområde.

Vil I være med?

Arbejder du selv i et køkken i en daginstitution, skole, plejehjem eller kantiner eller kender du nogen der gør, som ville have glæde af et rådgivningsforløb?

Forløbene tilbydes i 2026 og 2027. Der er opstart løbende fra maj 2026. Tilmeld jer ved at kontakte os på nedenstående:

Tlf: +45 26 46 20 16

Mail: [email protected]

Læs mere her

Fakta: Meyers Madhus

  • Meyers Madhus har i mere end 25 år arbejdet for at identificere og indfri potentialer i vores madkultur og fødevarelandskab.
  • Engagementet spænder over blandt andet økologi- og klimaomstilling, forskningsprojekter, produktudvikling og sociale indsatser – med mad og måltider som omdrejningspunkt.
  • Rådgivningen i offentlige køkkener tager afsæt i konkrete målsætninger for fx klima, økologi og ernæring. Gennem årene har Meyers været med til at udvikle mere end 1200 køkkener og styrke både mad, måltider og værtskab i praksis.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.