Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Vores relationer til dygtige avlere og landmænd er afgørende for den måde, vi laver mad på. For store smagsoplevelser begynder i jorden og hos de mennesker, der dyrker råvarerne med omhu, faglighed og respekt for naturen. En af dem er økolog og landmand Esben Moestrup fra Enghaven, en gammel slægtsgård, hvor femte og sjette generation i dag dyrker blandt andet mariagertobahvede og linser med blik for både smag, biodiversitet og jordens sundhed. Vi har mødt Esben til en snak om gamle kornsorter, danske bælgfrugter og om at skabe et landbrug med dybere rødder i jorden.
Enghaven er en gammel slægtsgård, hvor mine børn og jeg repræsenterer henholdsvis femte og sjette generation. Arbejdet på gården er i høj grad en familiebeskæftigelse, hvor fætre og kusiner også giver en hånd med i sæsonen.
Da jeg overtog gården, var det egentlig ikke planen, at vi skulle omlægge til økologi. Jeg var vokset op med tanken om, at landbrug handlede om at producere mest muligt hurtigst muligt, og at udviklingen altid gik mod større maskiner, flere input og mere kontrol. Men jo flere år jeg arbejdede i marken, desto tydeligere blev det for mig, at noget ikke hang sammen. Jeg begyndte at lægge mærke til, hvor afhængige vi var blevet af ting, vi ikke selv havde indflydelse på. Hvert år skulle der købes ny såsæd, sprøjtemidler og kunstgødning fra store internationale selskaber, som satte priserne og bestemte vilkårene. Økologien har gjort os mindre afhængige. Vi samarbejder med andre landmænd og kan i fællesskab producere vores egen såsæd. Det giver både økonomisk frihed og en følelse af fællesskab, som jeg synes er blevet sjældnere i moderne landbrug. Vi deler erfaringer, hjælper hinanden og bygger noget op sammen i stedet for blot at købe løsninger udefra. Et andet vigtigt princip på gården er, at næringsstofferne skal recirkuleres. Vi forsøger at tænke gården som et kredsløb, hvor så lidt som muligt går til spilde. Husdyrgødning, planterester og efterafgrøder bliver ikke betragtet som affald, men som ressourcer, der skal tilbage til jorden. På den måde bygger vi frugtbarheden op år for år i stedet for at slide på den. For mig handler økologisk landbrug derfor ikke kun om regler eller produkter. Det handler om at skabe en gård, der kan leve videre i generationer. En gård, hvor jorden bliver sundere, hvor vi har større uafhængighed, og hvor vi kan se os selv i øjnene, når vi sender vores varer ud til andre mennesker.


Jeg var med til at fremavle Mariagertobahvede fra de første 10 kilo såsæd, som jeg fik af Anders Borgen, til marker på seks hektar og levering af såsæd til andre landmænd. Vi dyrker gamle sorter, fordi de passer bedre til den måde, vi driver økologisk landbrug på. Mange moderne sorter er udviklet til et landbrug med høje input af kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler. I økologien arbejder vi anderledes. Her skal planterne i højere grad selv kunne optage næring fra det, jorden naturligt stiller til rådighed. De gamle sorter har udviklet større robusthed og evnen til at klare sig under mere naturlige forhold. De har ofte dybere rødder og et bedre samspil med jordens liv, så de selv kan finde og udnytte næringsstofferne. Derfor fungerer de bedre i et system uden syntetisk kemi. Samtidig oplever vi, at de gamle sorter generelt er sundere og mere modstandsdygtige. De kan bedre stå imod sygdomme og stress uden brug af plantebeskyttelsesmidler. Det betyder ikke nødvendigvis de højeste udbytter, men det giver en mere stabil og naturlig produktion, som passer til vores måde at dyrke jorden på. For os handler det også om at bevare mangfoldigheden i landbruget. Gamle sorter rummer egenskaber og genetiske styrker, som ellers risikerer at gå tabt. Ved at dyrke dem holder vi både historien, kvaliteten og robustheden i live — samtidig med at vi skaber et landbrug, der er mindre afhængigt af eksterne input og mere i balance med naturen.
Det særlige ved Mariagertobahvede er bagekvaliteten. Samtidig er det en population og ikke en ensartet sort, hvilket gør den særligt velegnet til økologisk dyrkning.
Gamle nordiske sorter bidrager med større genetisk variation i landbruget. I moderne landbrug dyrkes ofte få, ensartede sorter, hvilket gør systemet mere sårbart over for sygdomme, klimaændringer og skiftende vækstforhold. De gamle sorter er udviklet gennem generationer under nordiske forhold og har derfor naturlige egenskaber som større modstandsdygtighed over for sygdomme samt bedre evne til at klare kulde, tørke og næringsfattig jord. Samtidig styrker de biodiversiteten både over og under jorden og skaber bedre levevilkår for insekter og mikroorganismer.
Ja.
Vi begyndte at dyrke linser i 2018. Den største udfordring var manglen på sorter tilpasset det danske klima. I starten dyrkede vi dem som companion crop sammen med korn, men det hæmmede linserne for meget. Derfor dyrker vi dem i dag i ren bestand.
For det første reducerer vi behovet for import fra eksempelvis Canada og Asien og sparer dermed transport og CO₂. Samtidig styrker det vores forsyningssikkerhed af planteproteiner til human ernæring.
Bælgfrugter spiller en vigtig rolle i sædskiftet. De bryder sygdoms- og skadedyrscyklusser og efterlader kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Samtidig styrker de biodiversiteten både over og under jorden.
Jeg håber, vi i fremtiden dyrker langt flere bælgfrugter til human ernæring — og at vi får udviklet kikærtesorter, som kan trives i det nordiske klima, så vi også kan blive selvforsynende med dem.
Samarbejdet med Meyers har haft stor betydning for, at vi har kunnet dyrke både linser og Mariagertobahvede i større skala, så det reelt gør en forskel.
Det er helt afgørende. Vi har brug for stabile aftagere, som har kontakt til slutbrugerne og kan være med til at uddanne forbrugerne i brugen af nye typer fødevarer.
Ja. Efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer er en af de afgørende grunde til, at der stadig dyrkes for lidt bælgfrugt til human ernæring.
Jeg håber, at det kemiske paradigme i landbruget er slut, og at biodiversitet bliver et langt vigtigere fokuspunkt. Uanset hvordan vi arbejder med ukrudt i markerne, bør det ske ud fra devisen: “Så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.”
Vi har brug for et mere lokalt forankret fødevaresystem og et opgør med den industrielle produktion og den omfattende forarbejdning af vores fødevarer. Jeg håber på et fødevaresystem med større tillid mellem producent og forbruger.
Balancen er svær. Højt udbytte kan belaste natur og klima, mens høj kvalitet ofte kræver mere tid og flere ressourcer. Jeg ser den økologiske produktionsform som et stærkt bud på en mere balanceret vej frem — men det kræver også, at vi som forbrugere er villige til at betale den reelle pris for gode råvarer og et sundere landbrug.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.