Aktiviteter i efterårsferien: Picnic, petanque og presning af æblemost
Uge 42 er lige om hjørnet. Det betyder, at mange skoleelever og ansatte på landets arbejdspladser er hjemme på efterårsferie for at tilbringe en uge i lavere tempo: med langsomme morgener, en masse varme drikke og måske en håndfuld gode tv-serier. Men ferien kan også bruges på hyggelige efterårsaktiviteter uden for hjemmet som fx picnic i glashusene, petanque i Fasangårdens have eller presning af æblemost i Meyers Deli.
-
Tapas picnic i Glashusene
Picnic er ikke kun forbeholdt sommermånederne, høj sol og lange, lyse aftener. For i efterårsferien serverer vores café og restaurant Ofelia i Skuespilhuset tapas picnic i glashusene. Det sker til og med den 17 oktober. De små glashuse gør det muligt at nyde en god middag tæt på vandet og i stearinlysets skær - dét til trods for oktobers koldere temperaturer.
Bestil bord
Picnic menuen koster 395 kr per person og inkluderer 1 flaske vin og en flaske møn vand, samt kaffe og te.
Menuen består af tapas på bræt og indeholder lækkerier som Bresaola med blommeeddike og efterårskartoffelsalat, røget Laks med friskostcrème og radiser til brud af Osten Gammelknas og en lille dessert med bagte blommer, makroner og vaniljecrème.
-
PRES DIN EGEN ÆBLEMOST
Torsdag i efterårsferien giver vi de danske æbler den opmærksomhed, de fortjener.
D. 15 oktober kl. 12.30-16.30 kommer frugtavler Peter Larsen fra Lilleø på besøg i Meyer Deli, og han har lovet at medbringe en en masse af øens velsmagende æbler. Hele eftermiddagen vil der være rig mulighed for at købe æblerne med hjem, men man er også velkommen til at blive og presse sin helt egen æblemost af de sprøde og saftige ø-æbler.
-
DINNERDAYS I SULT
SULT i Cinemateket er med i den landsdækkende restaurantfestival DinnerDays. Det betyder, at man hele efterårsferien, fra d. 9-18 oktober, kan komme forbi og nyde en 3-retters menu for kun 210 kr. pr. person. Menuen kan du se her:
Bestil DinnerDays
Forret
Cerviche på torsk med grapefrugt, chili, grillet agurk og lotuschips
- Snobrød med pisket smør
Hovedret
Short ribs med syltede stikkelsbær, rødvinssauce og timian bagte gulerødder fra Kirsegård
Dessert
Softice fra Hansenis med stort udvalg af hjemmelavet toppings
Book her https://dinnerdays.com/koebenhavn/city/sult-i-cinemateket/
I weekenden er der desuden Børnebif i Cinemateket og brunch i restauranten. Her kan børnefamilierne komme til brunch, softicebuffet og en tur i biffen.
-
PETANQUE I FASANGÅRDENS HAVE
Midt i Frederiksberg Have ligger den historiske Fasangården, som vi kun for ganske nyligt har åbnet dørene til. Og i efterårsferien og i løbet af vinterhalvåret er man velkommen til at lægge vej forbi og tage et slag petanque i den smukke have.
Man lejer en bane og op til 4 sæt petanquekugler (6 kugler i hvert sæt) for kr. 50,- i timen.
Banen kan lejes i 2 timer ad gangen. Gå blot ind i laden og forhør jer. Her er der også mulighed for at købe forfriskninger.
Vi åbner kl. 09.00 og lukker kl. 16.00.
Når Frederiksberg Have igen bugner af spæde forårsknopper i april, åbner vi op for petanquesæsonen med petanqueklub og turneringer. Vi vender tilbage med mere om i det nye år.
Nyheder
-
Nyheder
En milepæl i Nordhavn: Vores kantine hos Bech-Bruun fylder 20 år
-
Nyheder
Meyers burgerbolle nr. 1
1. juni 2024 lander Meyers burgerbolle nr. 1 hos landets førende grossister. Vores bidrag til en ny måde at arbejde med mel og brød. Vi håber, at flere vil være med.
-
Nyheder
Meyers reducerer CO2 for råvarer med 31% og når klimamål et år før tid
-
Nyheder
Mød os på sommerens festivaler
Vi glæder os til at servere flæskestegssandwich og kolde fadøl over det danske land hele sommeren
-
Nyheder
CIP og Bech-Bruun vælger Meyers som gastronomisk partner på Nordø
CIP og Bech-Bruun vælger Meyers som gastronomisk partner på Nordø
-
Nyheder
Sommerlig picnic til jeres DHL-event i Fælledparken
Saml kollegerne om en picnicmenu, når depechen er bragt over målstregen