Tilbage

Mors Dag: forkælelse til kvinden i dit liv

I dag fejrer, hylder og forkæler vi alle mødre rundt omkring i landet, men hvordan er det nu denne dag blev til, og hvad kan du gøre for at forkæle din mor i dag? Alt dette kan du læse mere om herunder.

Hvorfor fejrer vi Mors Dag? 

I dag er det Mors Dag, som altid afholdes anden søndag i maj. Mors Dag er egentlig en gammel tradition, der kan dateres helt tilbage til 1872 i USA, hvor kvindevalgretsforkæmper, Julia Ward Howe, fremsatte ideen om en årligt tilbagevendende Mors Dag - en dag, hvor ønsket om fred skulle markeres. En anden kvinde, der på samme måde som Julia, kæmpede om en dag for alle mødre, var Anna Marie Reeves Jarvis. Anna arbejdede sammen med andre mødre i gruppen "Mothers Day Work Club", for at formindske børnedødeligheden og forbedre sanitære forhold. Her arbejdede de også på at implementere "Mors Dag for Fred". Ingen af kvinder nåede dog at udbrede Mors Dag til resten af landet eller verdenen.

Mors dag blev først rigtigt udbredt i 1907, hvor den amerikanske kvinde, Anna Jarvis, datter af Anna Marie Reeves Jarvis, afholdte et mindearrangement for sin  mor og hendes arbejde, og benyttede lejligheden til at ære alle mødre. Med opbakningen fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt til flere steder i USA, og i 1914 blev dagen gjort til en national mærke- og flagdag i landet.

Mors Dag i Danmark

Traditionen kom til Danmark i 1929, hvor rigsdagsbetjent, Christian Svenningsen, organiserede en pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Ideen fandt Christian på efter han havde hørt om Mors Dag i USA, hvor han var stationeret som soldat. Senere hen gik pengene fra indsamlingen til Mødrehjælpen og lignede formål.

I dag fejrer vi Mors Dag en smule mindre højtideligt. Ikke desto mindre er det stadig en dag, hvor vi hylder alle mødre med en lille buket eller gave. Ligesom i USA har vi endda udviklet særlige produkter til at fejre Mors Dag. Ønsker du at forkæle kvinden i dit liv så går du sjældent galt i byen med en veltilrettelagt morgenmad på sengen. En god omgang lune vafler serveret med letpisket flødeskum og friske bær er en sikker vinder! Fortjener mor ikke en tre-retters middag, hvor du sørger for det hele, mens mor blot skal sætte sig til bords? Så er det op til dig, om du selv vil gå i køkkenet, eller du måske vil lade os give en hånd? Overlader du ansvaret til os, kan I glæde jer til laksetatar, grillede asparges, rabarberkompot og meget mere. Det kan fu læse mere om nederst på siden.

Er du blevet lun på idéen om selv at tage hånd om madlavningen, så har vi samlet et par gode bud på, hvad du kan servere for mor herunder:

Cateringmenu til Mors Dag

Det er helt op til dig, om du selv vil gå i køkkenet, eller om du måske vil lade os give en hånd med. Overlader du ansvaret til os, kan I se frem til en overdådig menu bestående af:

  • Grillet asparges med parmesan og sprøde brødkrummer
  • Escabeche med kulmule, bage peberfrugter og fennikel
  • Laksetatar rørt med rødløg, agurker, sprøde croutoner og rygeost
  • Kartoffeltortilla med frisk oregano og vegetarisk N'duja på røget tempeh
  • Lun løgtærte med estragon, letrøget porre og dansk gedeost
  • Spæde sommergrøntsager med citroncreme
  • Foccacia med nye kartofler og løvstikkepesto
  • Hummus på danske ærter med solsikketahin
  • Rabarberompot med vaniljecreme og crumble

> Du kan læse mere om menuen og bestille den lige her.