Mortensaften nærmer sig..

Men kender du historien bag den årlige tradition? Kom i stemning til mortensaften med opskrifter, der med garanti kan løfte smagsniveauet, få inspiration til steder du kan besøge og få stillet sulten på aftenen, og læs om den sagnomspundne historie om Morten Bisps strabadser med de skræppende gæs. Vil du slippe for selv at traktere i køkkenet, leverer vi også den klassiske menu til hele landet.

Vær med til at markere den traditionsbundne mortensaften tirsdag 10. november

En oplagt 'svendeprøve' til årets julemiddag

Tirsdag 10. november tager vi forskud på julens klassikere, når vi serverer and med kartofler, brun sovs og rødkål sammen med en skøn forret og lidt sødt til dessert.

Mortensaften er derfor en oplagt mulighed for at øve sig i at perfektionere maden, så du til jul kan servere en velsmagende og saftig and med sprødt og lækkert skind og dække den i et lag af hjemmelavet brun sovs, der har fuld smæk på smagen.

Laver du brunede kartofler og sprød rødkålssalat til, har du faktisk et fuldendt julemåltid, og hvem vil ikke imponere sine nærmeste i den udfordrende disciplin, traditionel dansk julemad?

  • Opskrift på langtidsstegt and

    Langtidsstegt and

    Opnå sprødt skind, perfekt rosa brystkød og helt mørt lårkød med denne opskrift på langtidsstegt and. Husk at gemme fedtet fra anden til at få sprød stegeskorpe på andebrysterne, og til at opnå smag i den brune sovs.

    Se opskrift
  • Opskrift på gammeldags brun sovs

    Gammeldags brun sovs

    Lav en skøn, klassisk sovs med fonden fra din and. Fonden giver sovsen masser af smag og er vanedannende god.

    Se opskrift
  • Meyers Gastrik i Coop

    Gastrik - fuld knald på sovsen

    Gastrik er en fantastisk smagsforstærker og består af karamelliseret eddikesirup, der fungerer som et korset for saucens aromaer og har været brugt af franskmændene gennem hundrede år som den hemmelige ingrediens bag enhver god sauce.
    Kommer du lidt gastrik i sovsen, når du smager den til, giver det sovsen mere sødme, syrlighed og bitterhed.
    Du kan sagtens lave din gastrik selv, og den holder sig nærmest evigt, hvis du opbevarer den på køl eller såmænd bare på køkkenhylden.

    Se opskrift

Fortællingen om Morten Bisp (1 af 2)

'
Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours, der i 300-tallet blev kendt for sin barmhjertighed og empati for samfundets fattige. Han blev betragtet som hellig, fordi han angiveligt kunne helbrede de syge. Derfor ønskede befolkningen at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. I et forsøg på at undgå at blive udnævnt til biskop, gemte Martin sig i en gåsesti, men de skræppende gæs afslørede hans skjulested. Martin blev således udnævnt til biskop, og for at straffe de sladrende gæs beordrede Martin, at man hvert år slagtede og spiste en gås.

  • Opskrift på brunede kartofler

    Brunede kartofler

    Prøv denne opskrift på brunede kartofler, hvor kunsten er at balancere karamel og væde for at få det helt rigtige, glinsende resultat. Du kan med fordel lave de brunede kartofler dagen inden de skal bruges.

    Se opskrift
  • Hjemmelavet lun rødkål

    Få det syrligt-søde indspark med denne opskrift på hjemmelavet rødkål.

    Se opskrift
  • Opskrift på rødkålssalat med appelsin

    Sprød rødkålssalat med appelsin og mandler

    Du kan også få det syrligt-søde og friske indspark fra denne sprøde rødkålssalat med appelsin og mandler.

    Se opskrift

Mortensaften lige til døren i hele landet

Se med, når Jonas viser dig hvordan

Hjemmelavet rødkål

  • Mortensand

    Andesteg

    Nyd din mortensand i vores Deli - eller tag hele menuen med hjem

    Meyers Deli

    Traditionen tro sætter vi ænderne i ovnen, og du kan hente menuen med dig hjem.

    HOVEDRET:
    Bryst og lår af frilandsand med rødkål kogt med solbæreddike.
    Bagte æbler med tyttebær og sort peber. Smørbagte kartofler med timian og
    kraftig andeskysauce.
    175 kr.

    DESSERT
    Chokolademousse med solbær syltede pære, jernurt og knas af mandler og malt.
    45 kr.

    Ring til os på: 33 25 45 95.

    Book bord
  • Andesteg

    Mortensaften på Fasangården

    Mortensaften

    I anledning af mortensaften er det muligt at få en variation af traktørmenuen, hvor hovedpersonen naturligvis er frilandsanden udover fire spændende snacks.

    Menuen koster kr. 475,- pr. person.
    Det er muligt at tilkøbe en dessert for +135 kr.

    Læs mere

Fortællingen om Morten Bisp (2 af 2)

I Danmark blev historien første gang trykt i år 1616, og den klinger stadig i nutiden, eftersom vi år efter år sætter os til bords og nyder et gedigent måltid fjerkræ. Gåsen er i imidlertid erstattet af and, måske fordi det historisk set størrelses- og prismæssigt passer bedre til danske familier. Datoen 10. november er valgt ud fra, at Martin af Tours' dødsdag er 11. November, hvor vi i Danmark altså fejrer mortensaften dagen før.

Velbekomme