Tilbage til opskrifter

Grønkålssalat med granatæble, avokado og tahindressing

I julen er den tilberedte kål fast gæst i f.eks. syltet rødkål og stuvet grønlangkål. Men der er god grund til også at sætte kål på bordet i rå, sprød og saftig tilstand som i denne salat.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Salat

Rib kålbladene af stokkene, men gem stokkene. Pluk kålbladene i små buketter, og læg dem i koldt vand i ca. 25 minutter, så bladene bliver helt sprøde. Skær stokken meget fint, og giv den et opkog i letsaltet vand. Sigt vandet fra, og kom stokken i det kolde vand sammen med bladene. Sigt vandet fra grønkålsbladene og stokkene. Slyng dem tørre i en salatslynge eller i et viskestykke.

Tag kernerne ud af granatæbleskallen ved at banke på skallen med en grydeske, så vil de røde kerner poppe ud. Fjern eventuelle skalrester og hvide hinder. Halvér avokadoen, fjern skal og sten, og skær kødet i skiver. Dryp med lidt af limesaften. Snit rødløget i tynde strimler, og smag yoghurten til med sukker, lidt limesaft, salt og peber.

Tahindressing

Rør tahin, dijonsennep, limesaft, honning, spidskommen, finthakket hvidløg og olivenolie sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.

Vend kålen med ca. halvdelen af dressingen, og lad den trække i 10 minutter. Vend derefter kålen med granatæblekerner, avokado og rødløg. Krydr med salt og peber, og justér evt. smagen med lidt mere limesaft.

Anret salaten på et fad eller i en skål, og fordel resten af dressingen og yoghurten på salaten.

Ingredienser

Salat

300 g grønkål
½ granatæble
1 avokado
½ saft af lime
½ rødløg
2 spsk yoghurt 10%
½ tsk sukker
salt og peber

Tahindressing

1 ½ spsk tahin
1 tsk dijonsennep
4 spsk limesaft
1 ½ spsk honning
1 tsk spidskommen
½ fed hvidløg
½ dl olivenolie
salt og peber

Find opskriften i Meyers jul


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Grøn Mad

    Få størst mulige velsmag ud af sæsonens grøntsager – uanset om du er vegetar, veganer eller bare ønsker, at grøntsager skal spille en af hovedrollerne i dit madliv. På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks, og andre gode sager.

    Læs mere og bestil

Denne æblegløgg er en klassiker i Meyers Deli og en forrygende sjælevarmer på de kolde vinterdage. Den kan nydes af både store og små, da den er lavet uden alkohol.

Sådan laver du hjemmelavet æblegløgg