Tilbage til opskrifter

Frisk rødkålssalat med appelsin og mandler

Brug den som et friskt alternativ eller supplement til den klassiske julerødkål, eller blot som en lækker sprød salat som tilbehør til f.eks. fjerkræ eller bagt fisk.

Bestil mad ud af huset til juleaften. Lad vores kokke stå for den klassiske julemenu, så du slipper for at stå i køkkenet juleaften.

Bestil her

Sådan gør du

Snit kålen i helt tynde strimler og vend den med kirsebæreddiken. Krydr med salt. Lad rødkålen trække med eddiken i et par timer.

Rist mandlerne i ovnen ved 160° til de er let gyldne, ca. 6-8 minutter. Skær dem i aflange splinter. Skær top og bund af appelsinerne og stil dem på spækbrættet med skærefladen nedad. Skær skrællen af og skær frugtkødet fri mellem hinderne.

Bland honning og olie sammen til en dressing og smag til med salt og peber. Vend rødkål, appelsiner, mandler og rosiner sammen. Vend dressingen i og smag til med salt og peber.

Tip

Opskriften kan med fordel serveres som vegansk alternativ, hvis honningen udskiftes med mørk sirup.

Ingredienser

¼ rødkål (ca. 500g, befriet for yderblade og stok)
3 spsk kirsebæreddike
50 g smuttede mandler
2 små appelsiner
2 spsk honning (eller mørk sirup, hvis opskriften skal være vegansk)
2 spsk olivenolie
75 g rosiner (eller tørrede tranebær)
salt
peber