Alle behov samlet ét sted
Meyers Frokostportal er udviklet med ønsket om at samle vores frokostkunders behov ét sted. Den er dels tænkt som et værktøj til vores eksisterende kunder, der kan gøre deres daglige håndtering af firmaforplejning nemmere, og dels er den tænkt som en online løsning for nye kunder, der ønsker en fleksibel frokostordning, hvor variation, årstidens råvarer, velsmag og sundhed er i højsædet.
I det nye, brugervenlige og indbydende univers kan vores kunder med kun få klik se deres frokostbestilling, justere kuvertantal, skifte mellem vores frokostkoncepter og bestille mødeforplejning. Det er også muligt at bestille tilvalg til frokosten, mælk til køleskabet eller bagværk til fredagens morgenmad, hvilket både kan være nødvendigt på de ganske almindelige dage, men også på de tidspunkter, hvor der er færre på kontoret eller mange gæster i huset.
Mange af funktionerne på portalen er allerede kendte fra vores nuværende bestillingsportal - nu er det bare blevet lidt smartere, meget nemmere og en god del mere inspirerende at håndtere bestillingen af frokosten.
Mere end en bestillingsportal
Forkostportalen er ikke kun sat i verden for at facilitere de praktiske frokostbestillinger. Den knytter også bånd til resten af Meyers-universet ved at byde på opskrifter fra frokostbuffeten, artikler om vores nyeste menu-lanceringer og om, hvordan frokosten bliver til. Og så er den stedet, hvor vi oplyser om spontane tilbud på specialprodukter og invitationer til særarrangementer og events.
Portalen gør det til en helstøbt oplevelse af være frokostkunde hos os. Den kan sikre den variation, som mange kunder efterspørger, og som er grunden til at mange søger nye leverandører. På portalen kan vores kunder nemt skifte mellem vores forskellige køkkener fra dag til dag, og med vores brede og varierede udvalg af frokostordninger kan de skræddersy frokosten til deres daglige behov. Muligheden for daglig justering af kuvertantal er samtidig med til at minimere madspild.
Kort sagt forkorter Meyers Frokostportal vejen mellem vores køkken og vores frokostkunders dagligdag og samtidig sikrer den, at alle får lige præcis den frokostoplevelse, der passer til deres behov.
> Se Meyers Frokostportal her
En portal i værtsforklædning
Værtskabet er vigtigt for os. Den gode vært er opmærksom, nærværende og hjælpsom, og det er netop de egenskaber, vi har forsøgt at bygge ind i frokostportalen. Vi ønsker nemlig at give de bedste forudsætninger for, at vores frokoskunder kan håndtere deres daglige frokost og hverdag på kontoret på en nem og fleksibel måde. Når det så er sagt, er vi stadig klar over, at en digital løsning aldrig kan erstatte den personlige kontakt. Derfor er vi selvfølgelig fortsat klar til at hjælpe ved telefonerne, hvis nogen skulle have spørgsmål eller feedback.
Vi håber, at alle vil tage godt imod Meyers Frokostportal, der gerne skulle gøre håndteringen af den daglige frokost endnu lettere og samtidig være en inspiration til flere gode madoplevelser.