Selvom det meste i København er lukket ned, er det stadig tilladt at gå ture, og hvilket bedre sted at nyde lidt frisk luft, end det romantiske landskab i Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot og Zoologisk Have i baggrunden. På din tur gennem haven kommer du forbi vores nyligt åbne spiseri, Fasangården, der desværre må holde lukket lidt tid endnu. Du kan dog stadig beundre den smukke historiske facade udefra, mens du nyder lidt godt at drikke og spise fra Lille Meyer.
Frem til mandag d. 5. april, kan du tage et pitstop ved Fasangården, hvor vores farverige foodtruck står parkeret. Her kan du lune hænderne på en af vores brandvarme drikke, få stillet sulten med en sprød grillet sandwich, eller få en kanelsnurre og en brownie med til den søde tand. Alt vi serverer er selvfølgelig lige til at snuppe med på gåturen.
Skal du lunes helt igennem, kan du bestille en æbletoddy, som er en varm og spicy drik lavet på æblemost fra Lilleø, kogt op med friske æbler, ingefær, citron, hibiscus og krydderier. Vores æbletoddy kan bestilles både med og uden rom. Herunder kan du se vores åbningstider, menu og adresse. Vi ser frem til at se dig i weekenden.
Adresse: Søndre Fasanvej 73, 2000 Frederiksberg
Vores åbningstider