Grønne retter og tilbehør til jul

Julen er traditionernes tid. I særdeleshed når det kommer til det, vi spiser. Men selvom det er dejligt med saftige andelår og de sprøde svær, så elsker vi at udforske det grønne julemåltid, som over de seneste år har vundet en større og større plads.

De grønne alternativer gør det godt som fuldendt, vegetarisk jul, men også i form af enkeltstående, grønne retter, der kan supplere de klassiske retter på julebordet. Og netop når det kommer til den grønne jul er det befriende, at der ikke finder nogen fast skabelon. Det giver god mulighed for at tænke ud af boksen og bruge flittigt af decembers skønne råvarer og julens krydderier på nye måder og faconer. På den måde kan både vegetarer og kødspisere gøre julen mere farverig og letfordøjelig – og give både gåsestegen og medisteren et velsmagende sidekick.

Vi har samlet vores bedste opskrifter fra det grønne univers til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere til jul. Vi garanterer opskrifter fulde af saft og kraft fra årstidens råvarer, og som kan spises alene eller som del af de andre retter til julefrokosten eller julemiddagen.

  • Koldrøget græskar med peberrodsfløde, glaskål og æbler

    Grøn ret til julefrokosten

    Et fint grønt tilbehør til gæstemenuen. Det røgede græskar giver kant og karakter til den eller klassiske smags kombination af peberrod, æble og hasselnødder.

    Find opskriften

Salater til julebordet

Grønkål, hvidkål, rosenkål og rødkål er i sæson netop nu og er for mange en obligatorisk del af julebordet. Kål er kærlighed til både kroppen og kloden, for kål er ikke kun en farverig og billig råvare, men også en klimavenlig en af slagsen. Kål er også en fremragende kilde til vitaminer, mineraler og kostfibre, som vi alle har godt af i den mørke tid.  

 Kål kan inkorporeres i måltider som tilbehør, og du finder her grønne retter med kål, hvor den farverige grøntsag har fået selskab af både avokado, rødbeder, græskar, æbler, og løg.

Grønne retter til juleaften 

Vi er glade for både flæske- og andesteg til juleaften, men vi har fundet en lille håndfuld opskrifter frem til dem, som ikke spiser kød juleaften - samt dem som er friske på at prøve velsmagende alternativer som supplement til alt det andet fantastiske og klassiske julemad. 

Hør Claus Meyer fortælle om sit forhold til grøn mad

Grønne retter