Grønne retter og tilbehør til jul

Julen er traditionernes tid. I særdeleshed når det kommer til det, vi spiser. Men selvom det er dejligt med saftige andelår og de sprøde svær, så elsker vi at udforske det grønne julemåltid, som over de seneste år har vundet en større og større plads.

De grønne alternativer gør det godt som fuldendt, vegetarisk jul, men også i form af enkeltstående, grønne retter, der kan supplere de klassiske retter på julebordet. Og netop når det kommer til den grønne jul er det befriende, at der ikke finder nogen fast skabelon. Det giver god mulighed for at tænke ud af boksen og bruge flittigt af decembers skønne råvarer og julens krydderier på nye måder og faconer. På den måde kan både vegetarer og kødspisere gøre julen mere farverig og letfordøjelig – og give både gåsestegen og medisteren et velsmagende sidekick.

Vi har samlet vores bedste opskrifter fra det grønne univers til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere til jul. Vi garanterer opskrifter fulde af saft og kraft fra årstidens råvarer, og som kan spises alene eller som del af de andre retter til julefrokosten eller julemiddagen.

 

 

Når julemenuens retter skal have et grønt tvist, kan du med fordel tænke endnu mere over forskellige tilberedningsformer og arbejde med konsistenser, krydring og tilsmagning.

  • Grøn jul

    Pressede og ristede portobellosvampe

    med creme af syltede svampe, savoykål, bønner og æbler

    Stegning af svampe ved lav varme under pres er en virkelig god teknik, der både får den maksimale smag frem og giver svampene et fast og let sprødt bid. Du kan bruge metoden med alle kødfulde svampe, små som store. Her får svampene selskab af faste syrlige æbler, sprød kål og en intens svampecreme. Et let og friskt grønt vintermåltid.

    Opskrift
  • Grøn julemad

    Bagte rødbeder

    med østersvinaigrette og sprødt hvedebrød

    Østers ind i det danske julekøkken! Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.

    Find opskriften

Mad vinder generelt ved at indeholde både faste, bløde og sprøde elementer. Grøntsager bliver hurtigt jævnet ud, når de koges/bages - prøv derfor at tænke over, hvilke konsistenser du går efter i måltidet. Mange grøntsager kan nemlig tage form af flere forskellige konsistenser.

Salater til julebordet

Grønkål, hvidkål, rosenkål og rødkål er i sæson netop nu og er for mange en obligatorisk del af julebordet. Kål er kærlighed til både kroppen og kloden, for kål er ikke kun en farverig og billig råvare, men også en klimavenlig en af slagsen. Kål er også en fremragende kilde til vitaminer, mineraler og kostfibre, som vi alle har godt af i den mørke tid.  

Kål kan inkorporeres i måltider som tilbehør, og du finder her grønne retter med kål, hvor den farverige grøntsag har fået selskab af både avokado, rødbeder, græskar, æbler, og løg.

Grønne retter til juleaften 

Vi er glade for både flæske- og andesteg til juleaften, men vi har fundet en lille håndfuld opskrifter frem til dem, som ikke spiser kød juleaften - samt dem som er friske på at prøve velsmagende alternativer som supplement til alt det andet fantastiske og klassiske julemad.