Tilbage til opskrifter

Hønsesalat med syltede, hvide asparges, syltede svampe, estragon og sprød bacon

Der er fuldt tryk på smagen i den her hønsesalat, hvor vi bruger både syltede asparges og syltede svampe. Det giver en frisk syrlig kant og samtidig masser af umami og dybde.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Lad kyllingebrysterne simrekoge i en lille gryde dækket med letsaltet vand i 7-8 minutter. Tag gryden af varmen, og lad kyllingen trække i vandet i 10 minutter, til den er helt gennemtilberedt. Tag kyllingen op af gryden, og afkøl den til stuetemperatur.

Kom æggeblommerne i en foodprocessor sammen med salt, sennep og æblecidereddike, eller pisk i hånden, til blommerne er hvide. Tilsæt vindruekerneolie langsomt, mens du pisker. Hæld den færdige, tykke creme i en stor skål.

Skær kyllingebrysterne i ikke for store tern, og vend dem i cremen sammen med asparges skåret i snitter, drueagurk skåret i tern og grofthakket estragon. Vend det hele grundigt sammen, og smag til med salt og peber og evt. lidt æblecidereddike.

Steg baconen sprød på en pande eller i ovnen på bagepapir. Spis salaten med syltede svampe, bacon og ristet eller grillet hvede eller rugbrød.

Tip

Tilsammen kræver det dog en syltehylde med et vist overskud. Har du ikke syltede svampe, kan du bruge stegte friske champignon og almindelig neutral olie. Købte asparges på glas eller blancherede friske grøntsager kan også bruges.

Ingredienser

2 kyllingebryster uden skind (ca. 300 g) eller ca. 225 g tilberedt kylling
2 æggeblommer
½ tsk salt
1 tsk dijonsennep
2 spsk æblecidereddike
1 ½ dl vindruekerneolie
100 g syltede hvide asparges
3 drueagurker
1 håndfuld estragonblade
salt og peber
8 skiver bacon
75 g syltede svampe

Find opskriften i Meyers jul


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Simremad

    På dette kursus, inspireret af Claus Meyers kogebog "Meyers Simremad", dykker vi ned i de teknikker, ingredienser og remedier, der giver dig succes i simregryden. Resultatet bliver en overdådig middag, som vi nyder med god vin i glasset. Simremad er robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt langsomt, mens du kan lave alt mulig andet – slow food af den bedste slags, uanset om du bekender dig til støbejernsgryde, sous vide, trykkoger eller tagine.

    Læs mere og bestil

En af julens klassikere, som det i den grad kan betale sig at lave selv. Se hvordan du kan lave den selv.

Sådan laver du hjemmelavet rødkål