Råvarer

Vores naturlige udgangspunkt er det lokale råvaregrundlag i Danmark og landene lige omkring os. Vi finder den største inspiration i sæsonernes skiften i vores egen region – i havene omkring os, i de vilde landskaber, på markerne og engene. Her er en gigantisk mangfoldighed, som vi aldrig bliver færdige med at udforske.

De råvarer, vi vælger, skal leve op til vores høje krav til smag, kvalitet, økologi, sundhed, sæson, bæredygtighed og dyrevelfærd. Kravene er ikke statiske – vi skærper dem løbende, fordi er vi er en stor spiller på fødevaremarkedet, og det ansvar tager vi meget alvorligt.

Vi vil gerne præge og udvikle den danske fødevareproduktion, og vi indgår ofte produktionspartnerskaber for at sikre, at vi får særlige råvarer eller produkter, som lever op til vores kvalitetskrav eller bidrager til mangfoldigheden på fødevaremarked eller vores økosystemer.

Vi arbejder allerede i dag med lokale og regionale råvarer i sæson – det er en del af vores koncept og DNA at vi søger at dele magien i vores nordiske skatkammer af råvarer og produkter. Sammen med Trine Hahnemann har vi indledt samarbejder med landets dygtigste og mest ambitiøse landmænd, frugtavlere og producenter, der leverer til vores kantiner og spisesteder – uden mellemled, fra jord til bord. Således levendegør hyper-lokale råvarer både bestræbelserne på at hæve bevidstheden om den bæredygtige baghave med kvalitetsbetonede råvarer i sæson, såvel som nedbringelsen af transport og CO2-udledning.

Læs mere om vores klimamål og arbejde med at måle og reducere co2-aftrykket fra råvarer.