Live interview med Frisør Birch ved siden af Meyers Deli
Live interview med Frisør Birch - Claus Meyer sidder, Oliver Stilling spørger. Kom ind ved siden af til et skævt live interview med Frederiksbergs frisørmester Poul Birch, der siden 1977 har sat form på hårmoden i bydelen. Arrangementet er gratis, og det er muligt at købe sig et fyraftensglas til seancen.
Siden 1977 har frisørmester Poul Birch drevet Birch's Frisørsalon på Alhambravej cirka 65 meter fra Meyers. Hvis bare hår kunne tale. Nu her den 27. november lukker han frisøren efter 45 år, og det skal afrundes med manér.
Redaktør Oliver Stilling er blevet klippet af Birch siden 1981 og kan dermed fejre 40 års jubilæum som kunde i 2021. I den anledning interviewer han Poul Birch om, hvad han har set og hørt gennem årene – alt imens frisørmesteren svinger saksen over Claus Meyer, der virkelig trænger til at få taget spidserne.
DATO: Onsdag den 17. november.
Tidspunkt: 16.30-17.30.
Arrangementet er gratis.