Den d. 22. december besøgte Claus Meyer og Bo Frederiksen Aftenshowets julestue på DR1. Bevæbnet med alternative kødudskæringer, sprøde kålsalater, en himmelsk julesauce tilsmagt med miso og sprøde surdejsbrød gave Claus og Bo julemiddagen en grøn overhaling og styrede dig sikkert i mål med den klassiske julemenu, der samtidig tilgodeser de trængte lommer i den inflationsramte december.
Indfør i år nye retter til din julemiddag eller julefrokoster. Prøv dig frem med mere grønne retter, der ikke falder lige så tungt som de traditionelle, men som til gæld har fuld smæk på smagen. Denne gule ærtesuppe er fyldt med persillerod og flækærter. En mættende suppe, der varmer helt ind i kroppen på en kold vinterdag. Server den varme suppe med æbletern og fintrevet peberrod på toppen.
Juleanden
Confiteret lår
Andelårene her bliver helt 'confit-agtige' og får mere dybde af metoden forsaltning. Ved forsaltning saltes kødet let inden tilberedning. Den milde forsaltning øger vandbindingsevnen i kødet, hvilket medvirker til at holde på kødets saft, og samtidig bliver kødet mere velsmagende og mørt.
Du kan også tilberede en svineskank eller et svinebryst med forsaltningsmetoden. Opskriften her sikrer dig derfor saftigt kød. Svinet er desuden tilberedt med en generøs mængde hvidløg for masser af smag.
Dryp sværen af, bred den ud i en bradepande, gerne på bagepapir, drys med lidt salt og steg i ovnen ved 200 grader, indtil det er sprødt (ca. 30 min.).
Vend rundt i dem et par gange undervejs.
Hvis sværen smider meget fedt, så hæld det fra undervejs.
Dryp de færdige svær af og læg dem evt. på noget køkkenrulle.
Smag efter om de skal have mere salt.
Vegetarisk brun sovs
Det er ikke noget problem at lave en velsmagende brun sovs uden at tilsætte fond fra flæskesteg eller and. I vores vegetariske brune sovs giver bl.a. brun miso den helt rigtige smag af brun sovs.
Når selleri bages i en lage af salt, bliver den helt mør og saftig, og du vil opleve en sellerismag så sødmefuld, mild og intens, som du aldrig har smagt det før. Her tilføjer vi et 'juledrys', så den eksempelvis passer til julemiddagen.
En skøn grov salat med masser af smag, konsistens samt et tvist fra ingefær. Den er glimrende, til når du vil skifte rødkåls- eller grønkålssalaten ud til julemiddagen.
Vi kommer ikke uden om den flødefyldte risalamande serveret med røde kirsebærsovs. Vi smager her risalamanden til med letristede mandler og sovsen med appelsin, kanel og stjerneanis. Om I vil servere sovsen kold, lun eller varm er op til jer.