Hvorfor fejrer vi påsken? Få opskrifter, tips og alt du behøver til dit påskebord
Forårets milde vejr bringer et væld af friske, farverige grøntsager til spisekammeret - fra sprøde asparges og grønne agurker til syrlige rabarber, rødbedeskud, radiser og spæde gulerødder. Det pibler op af jorden med dejlige urter, der tilfører en skøn smag i køkkenet og sætter prikken over i'et på de skønne forårsretter og ikke mindst på årets påskefrokost.
Påskedage
Påsken falder hvert år forskelligt, og hvornår vi fejrer dens mange helligdage, er mere kompliceret end som så. Den vanskelige udregning husker du måske bedst ud fra devisen, at påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dagen hvor Jesu ifølge fortællingerne genopstod efter sin korsfæstelse langfredag.
Traditionelt er påsken kristendommens vigtigste højtid, hvor Jesu død og opstandelse mindes, men er for mange også blevet indikationen på påskeharen, påskeæg, gækkebreve og ikke mindst påskefrokosten. Påskemiddagen er en kærkommen lejlighed til at bringe familie og venner sammen om det kolde frokostbord og byde foråret velkommen med skønne retter af sæsonens bedste råvarer. Påsken skaber altså ikke kun associationer til religion og tro, men lige såvel til traditioner, foråret og de gode stunder med vores kære og nærmeste.
Såvel som til julefrokosten, er sild ofte også en integreret del af en traditionel påskefrokost. Sild kan serveres i et væld af variationer, og vi elsker både karrysild med æble, bondesild, stegte sild eller gammeldags modnede sild, som i denne variant har fået fint selskab af danske, forårsfriske rabarber og perleløg.
Laksen
Udover de ovennævnte retter spiller især lammet en central rolle på påskebordet. Derudover har laksen også en af hovedrollerne i påsken - for eksempel som gravad laks med fennikelfrø. Netop lam og laks har vi forskellige bud på, hvordan man kan tilberede og servere. Du kan se vores spændende bud på forskellige tilberedningsmetoder og serveringer senere i artiklen.
Tarteletter
Ej at forglemme en klassiker på frokostbordet, nemlig tarteletter med høns i asparges. Tarteletten er en lille tærte, hvor enhver yndlings påskefrokost opskrift på tarteletfyld kan bruges.
Mangler du idéer til påskefrokostretter med tarteletter, kan de velkendte små butterdejsskåle blandt andet fyldes med letstuvet forårsgrønt af sprøde asparges, ærter og spidskål. En dejlig påskefrokost opskrift til højtiden, hvor de forrygende råvarer er i deres rette element.
Perfekte til både æggejagt i haven, som en sød dessert efter årets påskefrokost - eller bare på siden af din yndlingskaffe.
Påskeæg med mørk chokolade, pistacie og citron:
Saftigt marcipanæg smagt til med letristede pistacienødder og confiteret citronskal. Overtrukket af en frugtig mørk 64% chokolade fra Summerbird.
Påskeæg med mælkechokolade, hasselnødder og nougat:
Saftigt marcipanæg smagt til med ristede hasselnødder og nougat i midten. Overtrukket af mælkechokolade fra Summerbird.
Påskeæg af ren rå marcipan og mørk chokolade:
Saftigt marcipanæg overtrukket af frugtig mørk 64% chokolade fra Summerbird.
Prisen er 34 kr. per stk. og 190 kr. for 6 stk.
I Danmark har vi blandt andet tradition for at servere lam, fordi lammet både er symbol på påsken og Jesu, der ved korsfæstelsen siges at være blevet ofret som et uskyldigt lam. Lam findes i mange afskygninger og tilberedningsmåder, men essentielt er mørt lammekød, der bliver til en uimodståelig påskeret. Vi er dermed kommet med tre forskellige bud på, hvordan du kan tilberede og servere det perfekte påskelam.
Lammekølle med grøn hvedeotto
Mørt lammekød med sprød urteskorpe, serveret med en cremet, grøn hvedeotto og en frisk salat.
Nordens svar på risotto, en kornotto – her på byg, lammebov og masser af forårsurter. En ret, hvor du har mulighed for at skyde hele arsenalet af vilde urter af. Urter og skud er suppleret med spidskål for at give retten et knasende bid.
Sammen med masser af løg og knuste kartofler med ramsløg og grov sennep udgør rullestegen af lammebryst et skønt måltid, som kan være et dejlig alternativ til påskelammet. En dejlig ret at servere for gæster i den særlige påsketid.
Forårsmånederne marts og april byder generelt på lækker nyfanget fisk, og derfor er det oplagt at sætte fiskeretter på påskebordet. Blandt andet er laks i sæson, fuld af smag og dejlig i både rimmet, rå, eller røget form.
RIMSALTET LAKS MED RØDBEDE TATAR
Rimmet laks
Med rimning fremhæver salt, sukker og krydderier den gode smag i fisken og giver en lækker, fast konsistens. Det er en uhyre delikat måde at spise god fisk på. Men husk, at du skal forberede det mindst et døgn i forvejen - og helst to.
I denne ret laver limesaften nærmest et syreangreb på fisken, der, udover at give smag, også ændrer fiskekødets struktur og farve. En koldkogning kan man kalde det – det er den evne, der udnyttes i det sydamerikanske cheviche. Men her skal du stoppe, mens laksen stadig har noget af sin råhed i behold.
Lakserilette er en lækker og nem ret, som passer perfekt til påskebordet, enten som hovedelementet eller som tilbehør, hvor den med garanti vil være et hit.
Men ingen fuldendt påskemiddag uden snaps. Den stærke alkohol er for mange en uundværlig del af frokosten og har faktisk været drukket i over 500 år i Nordeuropa. I begyndelsen primært med et medicinsk formål, men udbredes, da væsken blev billigt produceret og gjorde folket fulde. Samtidig er snaps som ofte altid tilgængelig, da den kan produceres på både korn og kartofler, som dyrkes i stor stil i Norden. I dag er det blevet populært, at lave sin egen snaps og lege med dens smag ved at tilsætte forskellige ingredienser. For eksempel dem fra naturens spisekammer som hindbær, stikkelsbær eller slåen.
Slåen snaps
Her får du opskriften på den klassiske slåen snaps. Slåen danner op til 2 meter høje krat i skovbryn og hegn, på tørre overdrev og strandvolde, hvor jorden er kalkrig. Buskene er rigt forgrenede og tæt besat med spidse torne. I april-maj dækkes buskene med små hvide blomster, senere kommer de 2-4 centimeter lange, fint savtakkede blade, og sidst på sommeren kommer de små kuglerunde og blåduggede frugter, der modner i løbet af oktober. Pluk slåen, når de er modne omkring oktober og november, og kom dem i fryseren for at mildne den beske smag.
ldning. En middag med dejlig påskemad i solens begyndende varme er uden tvivl en god anledning til netop dette, hvor forårets bedste råvarer spiller hovedrollen i påskemenuen. Fyld påskebordet med blandt andet smilende æg og rejer, marinerede sild lavet på vadouvan med creme fraiche, kapersbær og syltede stikkelsbær og braiseret lammeskank med ramsløgspesto og sorthvidløgspuré - og selvfølgelig godt brød bagt på surdej. Meyers køkken leverer gerne påskefrokosten hjem til jer, så I kun skal lægge tid og kræfter i borddækning og hyggen. Vi tilbyder både klassisk påskefrokostmenu samt en vegetarisk påskefrokost. Med påskemenuen ud af huset bliver det ikke nemmere at være værter for årets påskefrokost.
Idéer til påske
Imellem karrysild, gravad laks, påskelam og påskedessert kan I slå mave med diverse påskelege. Gå på jagt i haven efter påskeæg, eller vær kreativ med at puste æg. Prøv også at male påskeæg, så de kan indgå som dekorativ pynt på et smukt dækket middagsbord, og danne ramme om et lækkert påskebord, hvad end det er en klassisk eller vegetarisk påskefrokost.
Ud over at påsken byder på en traditionel påskemiddag, så følger helligdagene også med, hvor familien har mulighed for, at lade dagene stå i familiens tegn. Problemet kan hermed opstå, når man hvert år skal tænke kreativt og finde på nye, sjove og spændende aktiviteter. Derfor har vi samlet gode idéer til en kreativ og hyggelig påske.
Fold din kreative side ud og lav et gækkebrev, hvor du med flotte forårsfarver kan bidrage til påskestemningen. Til sidst kan du finde et digt og skrive dit navn med prikker og sende det med en fin påskelilje i kuverten. Hvis ikke modtageren gætter dit navn efter tre forsøg, må du få et påskeæg. Afsløres du, er det til gengæld dig, der må forære et påskeæg.
Lav din egen påskepynt til bordet ud fra dine kreative evner eller find inspiration i flere DIY fra internettet. Pust og mal dine æg i forårenes farver, med påskekyllinger eller påskeliljer. Eller hvad med en udvidet version af æggejagt? Skriv på dine æg og læg dem ud i haven. Lad æggene lede til gåder og giv dine æggejægere lidt udfordring, før de når til æggeskatten.
Pynt en flot kage med æg, forårsfarver og chokoladepynt, du selv laver. Det er kun fantasien, som sætter grænser.