Fernisering og flødekage
Med Meyers Bageri & Lige linjer
I foråret skabte vi flødekagefredag i Meyers Bageri for at hylde den danske flødekagetradition ved at sætte en ny flødekageklassiker på disken hver måned.
Vi inviterede illustrator Stefan Lægaard, kendt på instagram under @ligelinjer, til at tegne kagerne for at vise det fine håndværk og de mange komponenter, som er i de flødeskumsfyldte kager.
Nu lakker året mod enden, og efter at have rakt tusindvis af flødekageklassikere over disken, er det tid til at fejre kagehåndværket og kunsthåndværket.
Vi inviterer derfor til fernisering og flødekage i lokalet ’Ved siden af’ Meyers Deli onsdag 24. november kl. 14-19.
Her kan du møde Stefan Lægaard, som fortæller om arbejdet med illustrationerne, og se alle de originale tegninger og skitser bag plakaterne. Alle originalerne er til salg, og du kan også købe trykte plakater med både enkelte kager og alle årets kager samlet på en plakat.
Vores konditor laver 100 flødekager, som du kan købe sammen med et glas bobler eller limonade, mens du sikrer dig julegaven eller lidt nyt til væggen derhjemme.
HVAD: Fernisering og flødekager
HVOR: 19 ’Ved siden af’ Meyers Deli, Gammel Kongevej 107
HVORNÅR: Onsdag 24. november kl. 14-19