Sådan gør du
Rens og skær lotusroden helt tyndt på mandolin. Friter den gylden og sprød i olie, det tager ganske kort tid, så hold øje med den. Vend den i salt og peber
Pisk æggeblommer, salt, peber, eddike, citronsaft og dijon til en cremet luftig konsistens. Tilsæt derefter olien i en tynd stråle, indtil mayonnaisen er blevet tyk og cremet. Mayonnaisen hældes på en sprøjtepose og lægges på køl
Skær skalotteløgene i tynde ringe og halver tomaterne på langs. Herefter syltes tomaterne i en klassisk syltelage - eller i en lage med æbleeddike, for mere smag.
Ved servering
Vend og tilsmag kødet med citronsaft, sesamolie, salt og peber. Fordel kødet på hvert stykke rugbrød og læg derefter de halverede dadeltomater ovenpå
Stik lotusrod ned i kødet, derefter løgringene og påfør mayonnaisen i zig zag ovenpå.
Pynt med de friske krydderurter og riv til sidst et gavmildt lag havgus indover smørrebrødet.
Ingredienser
4 skiver mørkt kerne rugbrød (smørristet)
480 g okseinderlår hakket medium groft
200 g lotusrod
100 g Arla Unika havgus
1 bundt frisk basilikum uden stilk
1 bundt frisk oregano uden stilk
1 bakke karse klippet
1 bundt brøndkarse uden stilk
2 skalotteløg
8 stk syltede daddeltomater
2 spsk citronsaft
3 spsk rapsolie
salt og peber til tilsmagning
rapsolie til fritering
smør til stegning
Mayonnaise
1 æggeblomme pr. dl. olie
1 spsk æbleeddike
1 tsk hvid peber
2 tsk salt
1 spsk citronsaft
1 spsk dijonsennep