Du har inviteret venner og familie til en festlig komsammen, bordkortene er skrevet og pynten er på plads – men hvad skal I spise på den store dag? For selv den mest erfarne vært kan det give sved på panden, når der skal kokkereres til mange mennesker, for en ting er at lave aftensmad til fire, noget helt andet er at stable en tre-retters menu på benene til det store gæstebud.
Men vi kommer ikke uden om, at til en særlig anledning spiller maden en central rolle, når der skal hygges omkring bordet, og du vil sikkert gerne servere noget udover det sædvanlige. Samtidig vil du gerne tage dig kærligt af dine venner på dagen, og ikke bruge hele aftenen i mados gemt væk bag potter og pander i køkkenet. De to ting kan være svære at forene, og derfor giver vi dig vores bedste tips til, hvordan du i ro og mag kan sammensætte den perfekte gæstemenu, der giver dine gæster noget at snakke om længe efter, at festen er forbi. Her får du de bedste råd til den perfekte gæstemenu.
Anretning
Anretning af mad betyder mere, end man tror. Hold det simpelt på tallerkenerne og server tilbehør som kartofler, brød og saucer i skåle og fade på bordet. På den måde kan dine gæster også selv bestemme, hvor meget tilbehør, de har plads til.
Når du anretter maden, er friske krydderurter dit go-to for at få retterne til at syne af meget mere. Det gælder både forret, hovedret og dessert. Krydderurterne er både smukke at se på, men de smagfulde urter gør også underværker i maden.
Præsentation af maden
Når gæsterne har sat sig til bords, er det en god idé at præsentere alle retterne, så dine gæster ved, hvad der venter dem. Forventningens glæde har stor betydning for, hvordan vi oplever mad og måltider, og når det præsenteres på en indbydende måde, skabes appetitten hos dine gæster, og maden kan tilmed blive et samtaleemne omkring bordet.
Vores 3-retters menu
Hvis ikke du orker at stå i køkkenet dagene op til den store dag, kan du med fordel lade os tage tjansen og bestille vores 3-retters menu. Menuen er lavet af de bedste råvarer og sammensat af vores dygtige kokke.
Med vores 3-retters menu kan du bestille nem mad til mange gæster fra 10 personer. Menuen skal bestilles senest 4 hverdage før, og kan leveres i Storkøbenhavn og omegn. Du får leveret en nem 3-retters menu, som du blot selv skal opvarme og anrette på tallerkener. Du kan også tilkøbe natmad til dine gæster og tage hensyn til de små ved festen med vores hjemmelavede livretter, som vi anbefaler til børn under 12 år.