Tilbage til opskrifter

Atelier Septembers avokadomad af Frederik Bille Brahe

Frederik Bille Brahe står bag den famøse avokadomad som bliver serveret på Atelier September.

Sådan gør du

Skær 8 skiver rugbrød og fordel dem på 4 tallerkner. Skær avokadoerne i halve, fjern stenen og få forsigtigt hele avokadoen ud af skallen, uden den går i stykker. Gør det f.eks. med en ske. Skær avokadoerne med en skarp kniv, så du får ca. 8-11 tynde skiver. Pres forsigtigt, så skiverne glider lidt ud fra hinanden. Løft hele rækken af avokado og put det på brødet. Drys med hakkede purløg, salt, peber, chili, olivenolie og lidt frisk revet citronskal.

Tip

Frederik Bille Brahe spiser gerne sin avokadomad med et blødkogt æg på toppen.

Ingredienser

8 skiver godt rugbrød
4 avokado
1 bundt friske purløg
1 knivspids piment d’espelette (fransk chili peber)
havsalt
Friskkværnet peber
god olivenolie
citronskal