Sankthansmad

Bål, sang og skøn mad, sådan forstår vi sankthans. Her har vi samlet en række opskrifter, du og dine gæster kan nyde, mens bålet brænder og heksen er på vej til Bloksbjerg – vi har endda forslag til mad på bålet, så kig med.

Filtrér

Viser 12 ud af 89

Sankthansaften

D. 23. juni er både den længste og korteste dag på året, og det er dagen, hvor vi fejrer Johannes Døberens fødselsdag; sankthansaften. Egentlig er hans fødselsdag d. 24. juni, men i Danmark er traditionen at fejre sankthansaften dagens før hans fødselsdag, altså d. 23. juni. 

I gamle dage troede folk, at natten mellem d. 23. og 24. juni havde særlige kræfter. Man mente, at lægeurter indsamlet på sankthansaften var mere kraftfulde, end urter samlet andre dage på året. Også de hellige kilder, mente man, havde en helt særlig evne til at helbrede netop denne nat. Kronisk syge valfartede derfor til de hellige kilder for at drikke kildevandet.

Maden til sankthansaften

I dag samles venner og familie til at fejre dagen og aftenen til en skøn sankthansmiddag. En menu, der ikke er forbundet med mange madtraditioner, men de fleste af os benytter alligevel muligheden for at lave en sommerlig aftensmad eller picnic med de grøntsager, urter og bær, som skyder op af jorden på denne tid. I juni står køkkenhaven jo på sit højeste og både søde, danske jordbær, nye kartofler, radiser, ærter og de allersidste asparges kan vi bruge flittigt af på sankthansmenuen. Kaster du dig ud i hjemmelavede retter til aftenen, kan du gå på opdagelse i vores opskriftsunivers og få gode forslag til sankthansmaden.

 

Hvorfor brænder vi sankthansbål af?

Efter maden samles vi i flok og lader stroferne fra Midsommervisen lyde, mens sankthansbålet tændes. Et bål, der for mange er symbolet på sankthansaften. Bålet tændes for at varsle sommersolhvervet, hvor mørket igen vender tilbage efter lyse tider. Oprindeligt blev det tændt for at holde onde kræfter væk, da man troede, at disse var mere aktive på hellige aftener som sankthans. Man troede blandt andet, at heksene fløj rundt på deres kosteskaft i natten. Faktisk brændte man i Danmark helt frem til 1693 mænd og kvinder af på bålet, som man mistænkte for at have trolde- og heksekræfter. Man troede, at når de blev brændt af, ville de onde kræfter blive sendt til Bloksbjerg. I 1900-tallet opstod den danske tradition, hvor heksen blev brændt af på bålet på sankthansaften, og her startede også traditionerne med at synge Midsommerviser og holde båltaler.