Årets julesortiment er landet i Meyers Deli og Meyers Bagerier

Det er altid en stor dag, når årets julesortiment lander i vores butikker. For flere måneder siden lavede vi fordejen til vores honningkager, så honningen kunne udvikle sin intense smag og kagerne blive lige så uforskammet bløde og saftige, som de plejer. Find honninghjerterne sammen med alle de andre klassiker fra fredag 8. november.

  • Smagen af jul

    Honningsnitter

    En ægte klassiker

    En bid af vores honningsnitter med fyld af smørcreme og æblekompot og overtrukket med et tykt lag mørk chokolade får julefreden til at sænke sig på stedet. Du kan også tage et honninghjerte dyppet i mørk chokolade med hjem.

    Find opskriften

Få opskriften på vores julebag

Du kan også forsøge dig derhjemme. Vi har samlet nogle af vores bedste opskrifter på julebag her på hjemmesiden. Vi har eksempelvis opskriften på en guddommelig glutenfri honningsnitte, som ikke engang kræver en fordej, der her hvilet i månedsvis. Den bagte honningkage skal kun hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

  • Smagen af jul

    Mandelcroissant

    En klassiker i julestemning

    Croissanten er fyldt med den særlige mandelmasse og lys remonce sammen med stykker af appelsin.
    På toppen kommes mandelflager og et drys af flormelis.

    Find opskriften

Vores kager er bagt med økologisk smør og mel, ægte vanilje, den bedste chokolader, marcipan med en tårnhøj mandelprocent og en række andre gode sager, der sikrer, at vores julebag smager, som julebag skal.

  • Smage af jul

    Smørbagte småkager

    Fyld dåsen

    Ingen jul uden smørbagte, sprøde småkager. Vi har udvalgt julens favoritter, og vi bager rigeligt gennem hele december af både brunkager, pebernødder, vaniljekranse og jødekager. Kig forbi og hent en pose med hjem til dig eller til deling.

    Find opskriften på brunkager

Årets julesortiment

I år har vi desuden udviklet et krydret peberkage-juletræ, som både kan spises eller pynte på træet. Og så må du heller ikke gå glip af den frydefuldt saftige julekrydderkage. Vi har også både nougat og marcipan til din julekonfekt og dejlig chokolade og kirsebærsauce. Du kan finde alle herlighederne på hylderne i Meyers Bageri og Meyers Deli.