• Julekage opskrift med masser af krydderier

Her får du en julekage spækket med tørrede frugter, nødder og julens varme krydderier. Denne julekage er ikke af den slags, der kan gemmes julen over, men den kan sagtens stå i 8-12 dage og holde samme kvalitet, hvis du pakker den godt ind i bagepapir og derpå gemmer den af vejen i en kagedåse.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

kær frugten, med undtagelse af rosiner, i mindre stykker på ca. 1x1 cm. Kom frugten (nu med rosiner) i en skål, og vend dem med most eller cider. Lad frugten stå på køkkenbordet og trække, imens du rører dejen sammen. Rør smør og sukker sammen i en skål, og pisk derpå æggene i dejen – et ad gangen. Kom mel i en anden skål. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af melet på skærebrættet, så kornene bliver skilt ad. Kom så vaniljen i skålen til melet sammen med resten af krydderierne samt salt. Kom nu melet i dejen, og rør godt rundt. Tilsæt frugt samt most/cider, og rør godt rundt igen, og vend også nødderne i dejen, der efterhånden er blevet godt tung af alt det gode fyld. Smør en springform (24-26 cm i diameter) med smør, eller dæk den med bagepapir, og kom dejen heri, og glat den pænt ud. Bag kagen midt i ovnen ved 150° i 2 timer. Sluk så for varmen, og lad kagen stå i den lukkede ovn, indtil den er helt kold, og gerne natten over. Løsn kagen fra formen, og kom den på et fad, og giv den et fint pudder flormelis. Server julekagen i små stykker – der bliver snildt 12-16 stykker af portionen her – og giv gerne skyr til. Det magre surmælksprodukt passer sjovt nok fint til den krydrede kage – lidt på samme måde som en flødeostcreme til en gulerodskage. Julekagen her er ikke af den slags, der kan gemmes julen over, men den kan sagtens stå i 8-12 dage og holde samme kvalitet, hvis du pakker den godt ind i bagepapir og derpå gemmer den af vejen i en kagedåse.

Tip

Du kan købe dejlig hel pomerans i specialbutikker: Vidunderlig i smagen og skinnende og let fedtet i skallen. Og væsensforskellig fra den hakkede pomerans, du kan købe i supermarkedet. Kan du ikke få fat på hel pomerans kan du udelade den og erstatte med yderligere 50 g af de tørrede frugter.

Ingredienser

750 g tørret frugt (rosiner, dadler, svesker, figner og abrikoser)
50 g syltet pomerans-skal (købes i specialbutikker)
1 ¼ dl æblemost eller æblecider
250 g blødt smør
500 g muscovadosukker
6 æg
300 g hvedemel
½ vaniljestang
½ tsk stødt nellike
1 stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
½ tsk fint salt
200 g blandede nødder (f.eks. hasselnødder, valnødder og mandler)


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    To generationer: Søde sager i juleudgave

    Vi skruer op for julehyggen i Madhusets køkkener og kaster os over nogle af favoritterne fra det søde julekøkken. I lærer bl.a. at lave jødisk-inspireret småkager med kanelsukker og arbejde med dej så der kan laves julesnurrer. Man skal minimum købe to billetter til vores to-generationer arrangementer. Vi anbefaler, at børnene er fyldt 7 år. Der arbejdes i grupper, selvfølgelig så børnene er sammen med den voksne, de følges med.

    Læs mere og bestil

Denne æblegløgg er en klassiker i Meyers Deli og en forrygende sjælevarmer på de kolde vinterdage. Den kan nydes af både store og små, da den er lavet uden alkohol. Se hvordan du kan lave den selv.

Sådan laver du æblegløgg derhjemme