Grønne genveje

Vi elsker hverdagen, og når aktivitetsniveauet er højt, kan det for de fleste af os være en hjælp at skyde genvej - uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.

Vores kokke har udviklet en serie af velsmagende grønne middagsretter, som er lavet fra bunden med de bedste råvarer til dig, der i ny og næ ikke når at lave aftensmaden selv, men ikke vil gå ned på velsmag og gode råvare. Vi kalder det langsom, grøn mad - bare hurtigt.

Blandt de grønne genveje finder du vores 6 forskellige supper, vores grøntsags lasagne, daal og vores limited edition thai curry, som alle er spækket med grøntsager og mættende grønne proteiner.

Uanset om du er vegetar, veganer eller bare har et ønske om at udvide repertoiret i dit grønne køkken, så håber vi, at du bliver inspireret til at kaste dig ud i de grønne genveje.

Middagsretterne fås i udvalgte Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og på Coop.dk

1 suppe 3 toppings

Vi har gjort det nemt for dig at servere grøn comfortfood i hverdagen, og du kan altid give dine grønne retter dét ekstra og personliggøre dem efter din smag ved at tilføje lidt toppings. Mulighederne er mange og vores kokke har været en tur i køkkenet for at sammensætte forskellige toppings muligheder til vores 6 forskellige supper - vi kalder det 1 suppe 3 toppings. Ideerne var uendelige, og derfor finder du her 3 forskellige toppings sammensætninger til hver suppe, hvilket vil sige, at du i alt kan dykke ned i 18 forskellige toppings sammensætninger - aldrig har det været mere inspirerende at spise suppe. 

  • Mere grønt

    Meyers grøn mad

    100 lækre opskrifter på grønne, velsmagende retter

    Bogen er på klassisk Meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers' dygtige kokke dig også en masse bonusinfo om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

    Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, men også til dem, der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind om ugen.

    Læs mere
  • Klimavenlig hverdagsmad

    Grønne proteiner

    Skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere

    Grønne Proteiner er spækket med forslag til grønne måltider hvis velsmag, kraft og dybde får selv inkarnerede kødspisere til at gå mætte og smilende fra bordet.

    Planteriget er fyldt med gode kilder til protein i alle former og farver. Bælgfrugterne, der tæller underkategorierne bønner, kikærter, ærter, linser og jordnødder, fylder mest i det landskab, men også et væld af nødder, korn, frø, tang, svampe og mørkegrønne grøntsager kan bidrage betydeligt til vores daglige proteinbehov. Det er denne gruppe af råvarer, der danner grundlaget for opskrifterne i bogen.

    Læs mere

Inspiration i stedet for genvej

Ikke alle har brug for en genvej i hverdagen. Hvis du har tid og lyst til at gå i køkkenet, og derfor i stedet søger inspiration til, hvordan du kan få det grønne ind i middagsretterne, så finder du her opskrifterne på 4 af vores grønne middagsretter, som du derhjemme kan lave helt fra bunden. 

 

Gode Grønne Greb

Brug råvarerne, når de smager af mest:
Det gør de, når de er i sæson og kort efter de plukkes, høstes eller graves op af jorden. Her er de mest spændstige, saftige og smagsfyldte.

Husk proteinerne:
Proteiner fra f.eks. bælgfrugter, nødder, frø og kerner giver mæthed og en oplevelse af fylde i måltidet.

Byg oven på stivelsesfylde:
Hvis stivelsesholdige ingredienser (såsom rodfrugter, korn, polenta, quinoa m.m.) læger bunden sammen med proteinerne, kan du bygge oven på med knasende, syrlige, cremede, lette, farverige og aromatiske sager.

Varier konsistenserne:
Mad vinder generelt ved at indeholde både faste, bløde og sprøde elementer. Grøntsager bliver hurtigt jævnet ud, når de koges/bages. Prøv derfor at tænke over, hvilke konsistenser du går efter i måltidet. Mange grøntsager kan nemlig tage form af flere forskellige konsistenser.

Sæt tryk på krydderierne:
Mange grøntsager har relativt mild smag, når de er tilberedt. Derfor skabes et stort spillerum for ambitiøs krydring i grøn mad. Køb gerne krydderierne tørrede i hel form og stød dem selv i en stenmorter og opbevar krydderierne i kort tid, da aromaerne ellers fordufter.

Grøn genvej

Mad med sous vide-gulerødder

  • Besøg Meyers Madhus

    Kom på grønt madkursus

    Få størst mulige velsmag ud af sæsonens grøntsager

    Til vegetarer, veganere og alle andre, der elsker grøn mad. Få inspiration til velsmagende, varierede og farverige grønne måltider, og lær grundteknikker i det grønne køkken. Maden på kurset er 100% plantebaseret.

    På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks, og andre gode sager.

    Undervejs bliver du indført i grundteknikker, der løfter dit grønne køkken – f.eks. at lave dine egne grøntsags- og svampebouilloner, bruge forskellige grøntsager til syltning, piske plantebaseret mayonnaise, blende grøn olie, at stege på grøntsager, for at opnå den bedst mulige smag og meget mere.

    Læs mere om kurset