Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syer fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Sådan gør du

Sauter løg og hvidløg af i en gryde. Rist gukemeje, garam masala, spidskommen og stødt korianderfrø med løgene. Tilsæt vand, tomater, bouillion og de gule linser. Kog Linserne i 20-30 minutter til de er helt møre.

Tilsæt de øvrige ingredienser. Konsistensen skal være lind og let som en risotto. Juster eventuelt med lidt væske, hvis din Daal er for tyk. Salt skal først tilsættes til sidst, ellers kan linserne være svære at koge ud. Smagen skal være cremet fra kokosmælken, varme fra krydderierne og syer fra æblecidderedike og citronsaft. Farven skal være gylden/gul. Juster eventuelt med gurkemeje.

Ingredienser

2 løg
7 fed hvidløg
4 tsk stødt gurkemeje
2 spsk garam masala
1 ½ spsk stødt spidskommen
2 tsk stødt korianderfrø
½ liter vand
300 g flåede tomater
3 spsk stødt grøntsagsbouillon
300 g gule linser
20 g frisk ingefær
15 g sukker
25 g æblecidereddike
1 tsk peber
½ citron
2 tsk chiliflager
200 g kokosmælk
10 g salt