Julefrokost Aarhus


Julefrokost ud af huset i Aarhus. Det er dejlig nemt at bestille Meyers julefrokost. Du slipper for alt besværet og får en fantastisk julefrokost leveret lige til døren. Lad os stå for maden, så kan du bruge energien på dine gæster. Vi leverer til Aarhus og de omkringliggende byer, såsom Tilst, Brabrand, Lystryp, Viby og Tranbjerg.  

  • Høj kvalitet og smag

    Vores kokke tilbereder menuer af ærlige sæsonråvarer, som strutter af smag og kærlighed.

  • Leveret lige til døren

    Vi leverer maden på fade og skåle i Aarhus og omegn, så du kan læne dig tilbage.

  • Professionelle kokke og tjenere

    Vi kan også hjælpe med kokke og tjenere, der kan anrette, servere og stå for opvasken.

Julefrokost Aarhus

Få ting siger december og juletid som et veldækket bord komplet med saftige andelår, den krydrede rødkål, glinsende, brunede kartofler og ikke mindst den lune kirsebærsauce hældt over en skålfuld vaniljeprikket risalamande. Julen er nu engang hjerternes fest, og traditionen tro samles vi med familie og venner for at nyde hinandens selskab. Julefrokosten er en af mange traditioner, der samler os i december måned. 

Årets julefrokost er et arrangement mange ser frem til, og der er en masse forventninger til den glædelige højtid, og det kræver utvivlsomt tid og energi at få indfriet dem alle. Vi ved alle, at årets julefrokost er en af de store arrangementer, som kræver planlægning, masser af tunge indkøb og timer i køkkenet. Det kan være svært at finde den nødvendige tid til at stå i køkkenet for at skabe den perfekte julefrokost menu. Befinder du dig i Århus eller i de omkringliggende byer, kan det derfor være oplagt at bestille julefrokost fra Meyers ud af huset i Århus. Lad vores dygtige kokke tilberede maden til din julefrokost i Århus, så du kan sænke skuldrene og lade julefreden indfinde sig. 

Det er hurtigt og nemt at bestille julefrokosten. Du slipper for besværet og får en kvalitets julefrokost leveret lige til døren. Maden er anrettet på fade og i skåle, så du blot skal tage dig af den allersidste opvarmning, inden du kan lade gæsterne gå til bords og retterne gå rundt. Hvis det lyder som noget for dig, så kan du læse mere om både vores klassiske julefrokost samt vegetariske julefrokost

 

Menuen for julefrokosten 2021

Meyers kokke har sammensat to velsmagende og veltilberedte menuer, så vi både tilbyder en klassisk julefrokost samt en vegetarisk julefrokost

Bestiller du en klassisk julefrokost i Aarhus får du to retter med fisk. En gravad laks samt gammeldags modnede sild, som er nyfortolket i en lækker karrycreme vendt med friske Lilleø-æbler og bladselleri. Julefrokosten har alle de traditionelle elementer vi genkender ved julebordet, men med spændende nyfortolkninger flettet ind.  

Bestiller du julefrokosten ud af huset, får du også lune frikadeller med syltede agurker fra Samsø. Det hele kombineres vores økologiske rugbrød og ølandsbrød fra Meyers Bageri med dertilhørende økologisk smør.

Til julefrokosten ud af huset serveres der også møre og saftige confiterede andelår, med en andeskysovs tilsmagt med rosmarin og knust sort peber. Vores julekrydret rødkål er kogt med kirsebæreddike. De små danske kartofler er vendt med brunet smør, persille og havsalt, og vi anbefaler uden tvivl at bruge dem til at rense tallerkenen for den lækre sovs. For at balancere julefrokost menuen i 2021 har vi tilføjet lækre langtidsstegte gulerødder samt en fyldig og frisk salat med grønkål, ristede valnødder og citrusfrugter.

Traditionen tro afsluttes festmåltidet med en luftig risalamande, serveret med vores hjemmelavet kirsebærsauce og som toppes med et drys af sukkerristede mandler. Der følger naturligvis en hel mandel med til risalamanden.