Julefrokost Aalborg


Det er nemt og hurtigt at bestille din julefrokost i Aalborg. Vores kokke har sammensat en fantastisk julefrokost, som du kan få leveret lige til døren. Det gælder også de omkringliggende byer såsom Storvorde, Gistrup, Svenstrup og Store Restrup. 
Du kan trygt lade os stå for maden, så du giver dig selv mere tid til at nyde december måned. 

  • Høj kvalitet og smag

    Vores kokke tilbereder menuer af ærlige sæsonråvarer, som strutter af smag og kærlighed.

  • Leveret lige til døren

    Vi leverer maden på fade og skåle i Aalborg og omegn, så du kan trygt læne dig tilbage.

  • Professionelle kokke og tjenere

    Vi kan også hjælpe med kokke og tjenere, der kan anrette, servere og stå for opvasken.

Historien bag julefrokosten 

Med julen i vente er der mange, som ser frem til de festlige julefrokoster. Det er et af de arrangementer, hvor vi samler vores kollegaer, venner eller familie. De fleste af os har en længere række af traditioner, der skal genleves til årets traditionelle julefrokost. En essentiel ting vi vist alle kan blive enige om er maden til julefrokosten. Der skal serveres den genkendelige og klassiske store menu sammen med lidt forfriskende til ganen.

Men det er måske ikke alle, der kan blive enige om, hvornår og hvordan traditionen med julefrokost egentlig opstod her i Danmark. Man kan ikke sætte en præcis dato, men julefrokosten opstod i efterkrigstiden. Når man var færdig med arbejdet den 24. december, blev man for en kort stund inviteret ind til chefen til et glas portvin og måske et stykke kransekage, så man kunne ønske hinanden god jul. Efter den korte stund med chefen skulle man skynde sig hjem til familien for at nyde juleaften. Dette udviklede sig først senere til en julefrokost, hvor man udviskede hierarkiet og chefen sad til bords med sine ansatte. 

Traditionen forbliver og vi mødes fortsat for at fejre fælleskabet, ønske hinanden god jul og nyde en lækker julefrokost menu.  

Julefrokost Aalborg

Skal du holde jul i Aalborg eller skal du være vært for en festlig julefrokost i Aalborg? December har til vane at være en travl måned, hvor vi bliver mødt af menneskemylder i byen og lange indkøbslister. Der er mange ting der lige skal gå op i en højere enhed, men vigtigst af alt er de øjeblikke vi får med vores nærmeste. 

Du kan befri dig selv for mange timer i supermarkederne, uoverskuelige to do-lister og kaos i køkkenet ved at lade vores kompetente kokke tilberede maden til din julefrokost. Med en julefrokost menu fra Meyers kan du servere en fantastisk menu og du kan trygt lade julefreden indfinde sig.

Det er nemt og hurtigt at bestille din julefrokost ud af huset. Du frigiver en masse tid og får en kvalitets julefrokost leveret lige til døren. Hvis det lyder interessant kan du læse mere om vores traditionelle julefrokost menu. 

Vores julefrokost i Aalborg leveres også til omkringliggende byer lige til døren. Det er enten anrettet på fade og i skåle eller i engangsemballage.

Julefrokost menu Aalborg

Her hos Meyers elsker vi julen og specielt de lækre retter, som hører til julen til. Derfor er vi som altid glade for at præsentere vores traditionelle julefrokost og vegetariske julefrokost. Vores kokke har sammensat en julefrokost bestående af 12 klassiske retter. 

Fisk er altid en klassiker ved julefrokosten, så du får to retter med frisk. Den første af de to retter er en gravad laks med enebær, fennikelfrø og dild. Den anden er modnede sild, hvor vi har nyfortolket karrysalaten en smule og serverer en hjemmelavet karrycreme med friske Lilleø-æbler. Vi holder fast i de traditionelle elementer fra julebordet, men fletter nogle spændende nyfortolkninger ind i retterne.  

Der er naturligvis også de lune frikadeller, som vi har brugt mange timer i køkkenet på at perfektionere, så smagssammensætningen er, som den skal være og som vi kan servere med et smil på læben. Vores økologiske rugbrød og Ølandsbrød fra Meyers Bageri er selvfølgelig også en del af menuen. 

Vi serverer også møre og saftige confiterede andelår, med en kraftig andeskysovs og julekrydret rødkål kogt med kirsebæreddike. Vi vil varmt anbefale at bruge de små danske kartofler, som er vendt i brunet smør, persille og havsalt til at tømme tallerkenen for den overskydende sovs. Som tilbehør hertil og som en lidt lettere note kan du nyde de langtidsstegte gulerødder med en frisk og fyldig salat med citrusfrugter, grønkål og ristede valnødder.

Måske der er brug for en mindre pause inden den næste ret bliver sat på bordet, men den hører utvivlsomt til julefrokosten. Det er vores luftige risalamande, som serveres med hjemmelavet kirsebærsauce og så toppes med et drys af sukkerristede mandler. Der er naturligvis også en hel mandel med til risalamanden, så den heldige vinder kan kåres.