Drømmer I om en aften, der sætter gang i det sensoriske univers og udfordrer jer på evnen til at sætte ord på jeres oplevelser, så skal I tage på gastronomisk trekamp. Her skal I dufte og smage jer igennem en række forskellige råvarer og produkter, både dem vi ofte møder i hverdagen og dem, vi måske ikke kender.
På denne aften sættes jeres evne også til at formidle og samarbejde på prøve, når vi kombinerer duftesansen med gastronomisk paratviden. Bagefter skal I vise jeres fingerfærdigheder, for der skal piskes, røres og anrettes, når aftenens dessert skal laves.
Efter trekampen nyder I sammen et dejligt måltid tilberedt af madhusets kokke. Desserten, som I har samarbejdet om at lave i køkkenet, indgår som tredje ret i en 3-retters menu. Vi serverer selvfølgelig udvalgte vine og øl til arrangementet, og efterfølgende får I kaffe og te at runde af på.
Vores værter tager godt hånd om jer gennem hele arrangementet og sørger for, at ingen mangler noget.