Werkstatt

Meyers leverede julefrokost til de firmaer, der havde købt billet til årets julefrokost hos Werkstatt på Refshaleøen i november og december 2022.

  • 6 dage

  • 400-700 gæster

  • Smagfuld julebuffet

Hos Werkstatt

JULEFROKOST

BAGGRUND

Meyers leverede julefrokost til de firmaer, der havde købt billet til årets julefrokost hos Werkstatt på Refshaleøen i november og december 2022. Hos Werkstatt, som fordeler sig på i alt 1000 m2, blev de rå og rustikke rammer i anledningen pyntet med lyskæder, gran og håndplukket julepynt for at sætte stemningen og skabe fornemmelsen af vintereventyr midt i de urbane omgivelser i yderkanten af København. 

I seks dage sørgede vores kokke hver eneste aften for en julebuffet fuld af velkendte klassikere som and, krydret rødkål, gammeldagsmodnende sild og karrysalat side om side med flæskesteg med sprøde svær, grønkålssalater og nybagt brød fra vores bageri. Vi tilbød en komplet julefrokostoplevelse, hvor der blev tilgodeset særlige madhensyn, så der f.eks. også blev serveret nye og grønne påfund. En fuldendt julefrokostoplevelse, hvor rammer, gastronomi og værtskab gik op i en højere enhed.

 

MÅLSÆTNING

Vores mål var at skabe en komplet julefrokostoplevelse for alle gæsterne, der havde booket julefrokost på Werkstatt én af de seks dage. Vi ønskede at bidrage med en julemenu, det bestod af både velkendte klassikere og nye påfund og med mulighed for grønne, velsmagende juleretter. En menu, der ligeledes indebar lokale råvarer, og som kunne tilpasses særlige madhensyn.

Med kokke on location sørgede vi for, at maden blev serveret ved de optimale temperaturer og så præsentabel ud. I samarbejde med Werkstatt blev rammerne for en unik julefrokost sat, og sammen sikrede vi, at gæsterne havde en festlig aften.

  • En komplet julefrokostoplevelse

    hvor både rammer, gastronomi og værtskab spillede sammen.

  • En fleksibel menuramme

    der kunne tilgodese særlige madhensyn.

  • En julemenu

    med både velkendte klassikere og nye påfund og med mulighed for grønne, velsmagende juleretter.