Tilbage til opskrifter

Kold agurkesuppe med mynte og rimmet multe

Server en iskold agurkesuppe med frisk mynte og rimmet multe. Helt perfekt som forret til en god middag på en varm sommeraften.

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Agurkesuppe

Skræl agurkerne, og skær dem i grove stykker. Drys med salt, og lad dem stå i 10-15 minutter på køkkenbordet. Hak løget, og kom det i en blender eller foodprocessor sammen med agurk, plukket mynte, yoghurt og vand, og kør hele herligheden til en glat og jævn suppe. Smag suppen til med salt og peber. Lad suppen trække i ½-1 time i køleskabet, så den bliver helt kold, og smagen træder frem.

Rimmet multe

Tjek, at multen er frisk og dufter godt af hav – ikke af havn, og skrab eventuelle skæl af fileten med en kniv. Læg multefileten i et ovnfast fad, og drys den med sukker og salt. Film fadet med husholdningsfilm, og sæt det i køleskabet. Lad multen trække i 12 timer, inden du tager den ud af køleskabet – den kan også sagtens stå i 24 timer. Skær multen ud i helt tynde skiver, og krydr med friskkværnet peber. Server suppen iskold med den rimmede multe skåret i tynde skiver, lidt mynteblade og godt brød.

Tip

Hvis du ikke bryder dig om mynte, kan du udskifte den med løvstikke eller jernurt.

Ingredienser

Agurkesuppe

2 agurker
1 tsk havsalt
1 nyt salatløg
1 l yoghurt naturel 1,5%
2 ½ dl vand
Friskkværnet peber
½ bundt mynte

Rimmet multe

100 g multefilet uden ben og skind
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

Find opskriften i Almanak

Find bogen her