Sådan gør du
Rist sennepskornene let på en tør pande, til de begynder at poppe. Vip senneps-kornene ned i en morter, og mal dem til et fint pulver (du kan også male dem på en elektrisk kaffemølle, som er annekteret til krydderikværn og ikke smager af kaffe!). Kom de malede sennepskorn i en skål, og tilsæt vandet lidt efter lidt, mens du rører godt rundt. Tilsæt så æbleeddike, og smag til med brun farin og salt.
Kom senneppen i et lille glas, og lad den gerne trække en dag eller to i køleskabet, inden du tager af den. Senneppen kan holde sig i flere måneder i køleskabet og kommer kun til at smage bedre med tiden.
Ingredienser
3 spsk gule sennepskorn
3 spsk sorte sennepskorn
6 spsk vand
6 spsk æbleeddike
5 spsk brun farin
1 tsk havsalt