Tilbage til opskrifter

Honninghjerter med smørcreme og abrikoskompot

Honningsnitter i hjerteform. Hvor dejen selvfølgelig også kan bruges til at lave almindelige honninghjerter. Denne hjørnesten i den søde jul skal påbegyndes mindst fem uger

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Fordej

Varm honningen op i en kasserolle til ca. 45°, og ælt den godt sammen med hvedemelet i en skål. Læg låg på skålen, og lad den stå i køleskabet i mindst en måned – den kan dog stå i mange måneder.

Dej

Rør æggeblommer og hjortetaksalt godt sammen i en skål, tilsæt potasken, og rør, indtil der ikke længere er klumper. Skær fordejen i små stykker, og rør dem sammen med æggeblandingen, kanel, nellike og ingefær. Ælt dejen, indtil den er ensartet – det tager ca. 12-15 minutter. Du kan enten ælte den i hånden eller på røremaskine ved lav til mellem hastighed.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, indtil den er ca. 4 mm tyk, og stik eller skær den ud som hjerter. Rul den resterende dej ud igen, og stik endnu flere hjerter ud. Læg hjerterne på en bageplade, som er smurt med en smule olie og drysset med mel, og bag ved 180° i 10 minutter.

Lad honninghjerterne køle af på en rist, og læg dem i en bøtte med et meget lidt fugtigt klæde over, og lad dem stå i køleskabet i en uges tid – det giver den karakteristiske bløde og let seje konsistens.

Abrikoskompot – dagen før servering

Kom abrikoserne i en lille bøtte, hæld vand på, så det lige akkurat dækker, og lad dem stå i køleskabet natten over. Kom abrikoser og udblødningsvand i en kasserolle, kog op, og lad det småsimre i ca. 45 minutter. Blend til en kompot, og smag til med citronsaft.

Smørcreme - på dagen

Pisk smør og flormelis sammen til en creme, og stil den til side på køkkenbordet.

Samling af honninghjerterne

Skær forsigtigt honninghjerterne igennem på midten med en brødkniv, og smør et lag abrikoskompot på bunden og et lag smørcreme på indersiden af låget. Læg hjerterne sammen igen. Smelt chokoladen over et vandbad, og pensl honninghjerterne. Lad chokoladen sætte sig, og pynt evt. med glasur.

Ingredienser

Fordej

500 g honning
500 g hvedemel

Dej

2 æggeblommer
10 g hjortetaksalt
10 g potaske
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk stødt nellike

Abrikoskompot

75 tørrede abrikoser
½ saft af citron

Smørcreme

200 g smør
200 g flormelis

Overtræk

200 g mørk chokolade

Find opskriften i Meyers jul


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Glutenfri Bagekursus

    Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. Vi går i dybden med vores 10 glutenfri bagebud.

    Læs mere og bestil

Få leveret din menu lige til døren

Hemmeligheden er en dej, der smager så intenst af honning og er så florlet.

Sådan laver du fordejen til julens honningkager