Sådan gør du
Kog sobanudler i rigeligt vand og køl dem derefter i iskold vand og sæt til side. Kog rejerne i 2-3 min indtil de er møre, og sæt dem til side i koldt vand. Hak forårsløg fint og kom dem i koldt vand. Agurker, tomater og svampe skæres i mundrette stykker. Hamburgerryg skæres i tynde strimler (valgfrit). Bønnespire blancheres i varmt vand, og køles derefter i koldt vand. Bland alle ingredienserne til sesamdressingen og smag den til med mere sukker el soja. Arranger soba nudlerne i en skål, top med grøntsager så det dækker hele bunken af nudler, slut af med rejer på toppen og kom derefter dressingen henover, pynt evt. med ristet sesam.
Ingredienser
150 g boghvedenudler (eller andre nudler)
6 tigerrejer
2 hakkede forårsløg
6 cherrytomater
150 g agurk
100 g bønnespire
50 g shiitake svampe
4 skiver hamburgerryg (valgfrit)
1 tsk hvid ristet sesam
Sesam dressing
2 spsk tahin (sesampasta)
2 spsk rørsukker
2 spsk soja
1 spsk eddike
50 ml vand
1 hakket forårsløg
1 spsk revet ingefær
1 tsk sesamolie
1 tsk doubanjiang