Gode tips til din simreret

Kalenderen dikterer efterår, hvilket ofte betyder og blæsevejr, kulde og mørkere dage. Med denne udsigt, er det også årstiden, hvor man får særlig får lyst til at få varmen og samles om en god gryderet.

Slow days

Simremad er noget særligt. Måske fordi det knyttes an til en særlig måde at lave mad på, der smitter af på dagens gang. Når du laver simremad, skaber du et mikro-univers, hvori hverdagens travlhed og strabadser for en stund tilsidesættes, til fordel for en fortælling om smag og duft, der langsomt intensiveres i takt med at du nærmer dig et færdigt måltid.

Undervejs i fortællingen vil du udsættes for en hård tålmodighedsprøve, hvor du må balancere mellem at give retten nok tid til at opnå den perfekte smag og samtidig modstå trangen til at flå gryden af blusset og kaste dig over de gode sager. Til gengæld er belønningen efter en hel dag med forventningsfulde blikke, rumlende maver og opbygget appetit det hele værd. Fortællingen når nemlig sit klimaks, når du endelig kan sætte dig til bords og nyde sammensætningen af aromatiske smagsnuancer i et overdådigt måltid, der gennem nænsom pasning og en passende mængde kærlighed er kommet til verden.

 

 

  • Simremad med kalvespidsbryst, kantareller og dild

    Sensommerkalvespidsbryst

    En skøn simreret hvor kantarellerne, de søde majs og den milde flødestuvning omslutter kalvespidsbrystet. En rest fra retten vil gøre sig godt på smørrebrød, gerne ristet hvedebrød, som vi kender det fra stuvede svampe på toast.

    Se opskrift
  • Opskrift på lammetagine simrerettips

    Tagine af lam

    Lækker simreret med mørt lammekød på marrokansk facon. Kan snildt laves uden den særlige type af nordafrinkanske lerfad, der traditionelt forstås ved ordet 'tagine'.

    Se opskrift
  • Opskrift på bøf stroganoff simrerettips

    Bøf stroganoff med kartoffelmos

    Prøv denne skønne simreret med møre stykker oksekød i en velsmagende, cremet flødesauce med tomat, paprika og svampe. Retten serveres typisk med kartoffelmos, og her skal der ikke spares på smørret.

    Se opskrift
  • Svinekæber i stærk øl

    Svinekæbernes milde fedme får følge af kraft og bitterhed fra øllet og den mørke bouillon. For at lette braiserebilledet, får retten et aromatisk pift fra citron, frisk salvie, kapers og serveres med stegte persillerødder.

    Se opskrift
  • Opskrift på braiserede spoleben simrerettips

    Braiserede spoleben

    Spoleben udskæres af svineskanke. Det er en relativt billig udskæring, der gør sig rigtig godt til at langtidssimre, til kødet falder af benene. Server med masser af friskhakket persille, kartoffelmos eller bagte rodfrugter.

    Se opskrift

Den magiske ingrediens

Den nænsomme pasning af simreretter knytter sig særligt til én ingrediens, der gør hele forskellen: tid. Og tid forgrener sig dybt i konceptet simremad. Smags- og duftforstærkende tid. Tid til fordybelse, til hinanden, til hygge. Når kalenderen dikterer mørkere og koldere tid, trænger det for en stund glemte koncept om simremad langsomt frem og bevæger sig ud i de danske køkkener. For simremad er særligt populært, når den lyse tid er på retræte og tiden i stedet giver plads til varme, hygge og kreative udfoldelser inden for hjemmets vægge.


Men fortvivl ej, for selvom den perfekte simreret kræver god tid, er det et taknemmeligt måltid at forberede, da det tillader at du går fra køkkenet, for at bruge tid på andet, eller måske endnu mere vigtigt, på andre. For det skønne ved simreretter er nemlig dets evne til at samle. Selvfølgelig både smag og duft, men også mennesker. For når retten nærmest passer sig selv, kan du i højere grad forkæle dem, du holder af.

Gode tips til din simreret

Vælg kød, der egner sig til at simre, og salt og/eller mariner kødet. Kæbe, skank eller hale egner sig glimrende til simreretter og garanterer succes. Husk at brune kødet omhyggeligt – det giver pote i smagen, når rettens væde bliver til sovsen.

Sørg for at fjerne skum, der danner sig på overfladen, læg låg på og tilbered ved lav varme – gerne 80 grader og ikke højere end 150 grader – indtil kødet er helt mørt.

Vær omhyggelig med tilsmagningen - Husk det syrlige indspark, f.eks. ved eddike eller citronsaft.

Husk: Det er ikke svært at lave simreretter – det kræver blot timing og tilrettelæggelse. Prøv f.eks. inden du går i gang at tænke over nogle ting. F.eks. hvilken rolle grøntsagerne skal spille i retten. Skal de være faste, møre eller smeltende? Det betyder bl.a. noget for, hvornår grøntsagerne skal i gryden.

  • Madkursus om Meyers Simremad simrerettips

    Meyers simrekursus

    Få introduktion til hvilke kødudskæringer, der egner sig til den karakteristiske langsomme tilberedning. Lær om marinering, saltning, bruning og simretilberedning af kød, så du hver gang kan ramme den bløde, smeltende konsistens, der er indbegrebet af god simremad. Den gode sovs, der kommer ud af den langsomme tilberedning, er et kapitel for sig, og du lærer efter alle kunstens regler at intensivere, tilsmage og jævne.

    Vi dykker også ned i grøntsagernes, urternes og krydderiernes essentielle rolle i simrekøkkenet og tilbereder sammen et antal retter, f.eks. sous-vide-tilberedte oksehaler, 'pulled pork' marineret i en aromatisk barbecue-rub, kalveskank braiseret i ale med kirsebær og meget mere.

    Bestil kursus

Meyers middagsretter

Få indblik i simreretuniverset med denne serie af middagsretter, hvor vores kokke har stået for den nænsomme pasning og skabt retter af de bedste råvarer. Her har du en nemmere løsning, der hverken går på kompromis med smag eller kvalitet.

Retterne kan købes i udvalgte butikker – læs mere her.

  • Opskrift på ølandshvedebrød

    Brød til simreretten

    Ølandshvedebrød

    Dette populære brød er fra vores bagerier og er bagt med surdej og en af de bedste 'nye-gamle' hvedesorter, ølandshvede. Det kan tage tid at mestre at håndtere de våde deje, men er absolut umagen værd!

    Se opskrift
  • Brød til simreretten

    Naanbrød

    Traditionelt bages de flade, svampede og bløde hvedebrød i en tandoor - en lerovn. En stegepande eller en almindelig ovn med bagesten kan også sagtens magte opgaven. Naan er det persiske ord for brød og er genialt til indisk og pakistansk mad, såvel til simreretten eller som snack i madpakken.

    Se opskrift