Tilbage til opskrifter

Minestronesuppe

  • Minestronesuppe

En klassisk og meget aromatisk grøntsagssuppe fra det italienske køkken. Fennikelfrø, rosmarin og salvie giver suppen en fantastisk duft. Brug de grøntsager, du har ved hånden, og server minestronen med ristet brød.

Få Meyers 3-retters nytårsmenu leveret lige til døren

Bestil her

Sådan gør du

Kog bønnerne i rigeligt, letsaltet vand ved svag varme i 1 time.

Pil løg og hvidløg, og skræl gulerødderne. Hak løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri groft. Steg dem i olivenolie i en gryde ved svag varme i mindst 15 minutter, gerne længere, sammen med tomatpure og chilipulver. Sørg for, at grøntsagerne ikke får for høj varme, men langsomt bliver gyldne og karamelliserede.

Tilsæt rosmarin, salvie, fennikelfrø og bouillon/vand, og lad det simre i først 30 minutter. Skær rosenkålene i kvarter, kom rosenkål, pasta og bønner i suppen, og lad den simre i yderligere 10 minutter.

Smag suppen til med salt, peber og eddike. Skyl persillen, og hak den groft. Drys den over suppen umiddelbart inden servering.

Ingredienser

200 g tørrede cannellini-bønner (udblød natten over eller kog 30-45 minutter ekstra)
200 g løg
2 fed hvidløg
250 g gulerødder
200 g bladselleri
4 spsk olivenolie
1 spsk tomatpuré
1 tsk chilipulver
2 kviste rosmarin
4 blade salvie
½ tsk fennikelfrø
1 l grøntsagsbouillon
200 g rosenkål
100 g pasta f.eks. små orecchiette (fås uden æg, hvis suppen skal være vegansk)
havsalt
Friskkværnet peber
hvidvinseddike eller anden lys eddike
1 håndfuld bredbladet persille

Tilbehør

ristet brød

Find opskriften i Meyers Grøn Mad

Find bogen her