Glæd dig til tre anderledes og gastronomisk inspirerende dage, når kokkene i din kantine udforsker de sydlige himmelstrøgs køkkener i form af temaet middelhavskøkkenet.
Du vil mærke temaet i hele din kantine fra maden på buffeten, musikken i dine ører og værtskabet hos kokkene.
Sundhed, bærdygtighed og velsmag
Middelhavskøkkenerne består af nogle af verdens mest elskede køkkener som det italienske, spanske, græske og tyrkiske. Og her går sundhed, bæredygtighed og velsmag hånd i hånd. Her har man i generationer spist sunde måltider med masser af smag. Middelhavskosten indeholder nemlig masser af grøntsager, fisk og planteolie, som har et lavt indhold af umættet fedt. Det flugter godt med det grønne fokus, som vi også til hverdag har i din kantine, hvor vi også hilser fyldige salater, sammenkogte grøntsagsrige retter, fisk og bælgfrugter velkomment på frokostbuffeten.
I middelhavsregionen sætter de en dyd i, at mad tager tid at lave, mad tager tid at spise og mad tager tid at dyrke. De respekterer råvaren og sæsonerne og går ikke på kompromis med kvaliteten. De tager sig tiden til at lave retterne, og sidst men ikke mindst sætter de en ære i samværet omkring det færdige måltid. Sådan har man i middelhavsområdet skabt et helt fantastisk køkken, som mange forskere ovenikøbet mener kan være et led i, hvordan man skal tænke folkesundhed og bekæmpelse af forskellige livstilssygdomme.
Tre dage ved Middelhavet
Vi glæder os til at hylde nogle af de mest velkendte køkkener. Over 3 dage tager vi jer med på en rejse igennem Middelhavet. Vi starter med at drømme os til det lyseblå Grækenland, hvor vi hylder klassikerne med bl.a. langtidstilberedt svinekød og tzaziki. Herefter drager vi til Spanien, hvor vi vil forkæle jer med en masse tapas, og på 3. dagen inviterer til en 3 retters italiensk festmenu i jeres kantine.
Du kan finde menuen og få vores kokkes opskrifter nedenfor.