Tilbage til opskrifter

Polenta med gule ærter, majs, kantareller, snittebønner og bronzefennikel

Den italienske polenta går godt i spænd med de nordiskegule ærter i denne cremede grød, der minder lidt omoplevelsen ved at spise risotto. Du kan toppe med alverdenssprøde grøntsager. Her bruger vi majs, bronzefennikel og snittebønner. De ses sjældent i supermarkeder, men fås hos mange grønthandlere. Almindelige grønne bønner eller voksbønner kan bruges i stedet.

Skal vi levere maden til jeres sommerfest? Bestil sommermenuen ud af huset

Læs mere her

Sådan gør du

Hak løgene, og kom dem i en gryde med smørret. Rist løgene glasklare, uden de bruner – det tager 4-5 minutter.

Skær majskornene af kolben, og kom dem i gryden sammen gule ærter og grøntsagsbouillon. Kog i 45-50 minutter uden låg, til de gule ærter er møre. Rør polentaen i, og lad det koge i 4-5 minutter.

Rens kantarellerne med en børste, eller skyl dem til nød kort i koldt vand. Rist dem i lidt smør ved hård varme i et par minutter, til de får lidt farve. Krydr med salt og peber. Kom kantarellerne i gryden sammen med stegesafterne fra panden.

Snit bønnerne i ½-1 cm store skiver. Kog dem i letsaltet vand i 2-3 minutter.

Lige inden spisetid kan du justere polentaens konsistens med lidt bouillon eller vand, den må ikke være for fast og tung. Rør revet ost og citronsaft i, og smag til med salt og peber. Vend de kogte bønner med grøn salsa og bronzefennikel, og drys med de sprøde gule ærter. Spis med grillet brød til.

Tip

Salsaen og de sprøde flækærter er gode på polentaen her, men de kan også undværes. Hvis du dropper salsaen, så smag bønnerne ekstra til med citronsaft, og drys dem med lidt grofthakket persille, så du får friskheden med.

Ingredienser

1 løg
100 g smør
150 g hele gule ærter eller gule flækærter
1 l grøntsagsbouillon
100 g polenta
300 g kantareller
300 g snittebønner
75 g vesterhavsost (eller parmesan)
saft fra 1 citron
Salt og peber
2 håndfulde bronzefennikel
4 skiver hvedebrød
evt. sprøde flækærter & valnøddepesto

Find opskriften i Grønne proteiner

Find bogen her

Grønne opskrifter

Her har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere. Vi garanterer opskrifter der er fulde af saft, kraft og smag, til når du søger inspiration til retter spækket med grøntsager, bønner og alt andet der spirer og vokser.